hvor er dit rentefradrag, din pensionsinbetaling, dit evt.befordringsbidrag, dit beskæftigelsesfradrag Men naturligvis, HVIS du ikke har rentefradrag, ikke indbetaler til en a-kass, ikke har nogle fradrag overhovedet, ja så er det netop at du betaler meget mere. SOm jeg netop viste i mit eksempel ang. den lavt lønnede. Og herudover betaler vi jo alle 8 % i arbejdsmarkedsbidrag. Det kan du så lægge til skatten. P.S. hedder ikke Anna. Vil min kone nok bekymre sig lidt over, hvis det var tilfældet. Luk

hmmm. 1966 ????? er sku ked af at du med din usaglige og urigtige indlæg udstiller min egen generation på denne måde. jeg er nemlig også fra samme årgang. Og du kan tro jeg kender skattesystemet. Kender det ret så godt. Men hvorfor helv.... går du ikke bare ind på SKAT's hjemmeside og laver din egen beregning af dine egne forhold, og ser hvad du ialt skal betale i skat i 2009, og hvor stor en 5-del det udgør af din samlede indtægt. Mine eksempler, er nemlig beregnet ud fra de forhold de fleste danskere har afhængig af deres indtægt. men uha, jeg er da godt nok rystet, obver at en person primo 40'erne, er så usigelig uvidende om vores skattesystem. Luk

Christ. zzolg. Jeg troede da virkelig at du var mere intelligent end som så. Er du virkelig så naiv at tro, at du helt automatisk betaler de satser du her nævner ? Du kender da helt klart IKKE det danske skattesystem. hvor er dit bundfradrag ?? hvor er dit beskæftigelsesfradrag ??? Hvor er dit rentefradrag ? Og jo, har du en ægtefælle der tjener under grænsen for mellemskat, og du selv tjener over, så kan du få nedslag for den del, din ægtefælle mangler til mellemskatten. Men som jeg også skrev i mine indlæg, PRØV DET dog selv på www.skat.dk I modsætning til dig, er det ikke noget jeg bare påstår. Endelig viste du dit sande uvidende ansigt. Kom tilbage når du er blevet tør bag ørerne, og har lagt din CBS tid bag dig. For magen til direkte dumsmart og uvidende skal man lede længe efter. Luk

Til zzolg. Du betaler ikke 66% af det, der ligger over 350.000. Der er en skatteloft på 59%, og den virker på den måde, at hvis kommuneskatten er så høj, at alle procenter tilsammen bliver mere end 59%, så gives der nedslag i topskatten, så du højest kommer af med 59%. Dette nedslag gives også, selvom du ikke betaler mellemskat p.g.a. overførsel mellem ægtefæller. Jeg tror, du går og skræmmer dig selv lige rigeligt meget fordi du ikke ved nok. Luk

Lad mig lige indledningsvis slå fast, at jeg går ikke efter et samfund med 0 skat eller for den sags skyld heller ikke 30%. Mener ikke nødvendigvis, at skat altid er af det onde - men bestemt heller ikke altid af det gode. a.as.: Jeg føler bestemt, jeg har samfundssind og jeg har bestemt INTET imod at betale skat, og jeg vil gerne betale meget mere. Jeg vil gerne betale ubegrænset i kroner og ører, men ikke i procent. Det er i den procentuelle skatteprocent at problemet ligger, fordi den sætter en hæmsko på risikovilligheden. Uanset hvad Anna siger, så er det et faktum for mig gennem de sidste 25 år, at der har altid skullet tjenes 3 kroner for at få 1 til mig selv. I England får de 2 kr når de tjener 3. Jeg kender ikke dig, men jeg kender mig selv. Hvis det er for svært at skrabe penge sammen, så tænker man en ekstra gang før man investerer. Er det nemmere at tjene pengene, hvis man skulle tabe - så er man ganske enkelt mere risikovillig. Jo mere kapital, du har til rådighed, jo mere investerer du. Sådan er jeg - og jo jeg er ikke bange for at indrømme at jeg har kapitalistiske tendenser, men Anna - jeg har aldrig læst teorien. Jeg har kun praksis bag mig. Din udlægning af tiden op til kildeksatten er ikke korrekt. Før man havde kildeskat, fungerede skattesystemet ved at du altid trak årets skat fra og det indebar så at du aldrig ville komme til at betale mere end 50% i skat. Jeg er født i 1966 - så jeg har ikke oplevet tiden selv, men det har mine forældre. At stemme ja til kildeskatten i sin tid, er det dummeste danskerne nogensinde har gjort. Efter det er skatterne KUN steget. Når alt det her er sagt, så kan jeg ikke se rimeligheden af en marginalskat på 66%. Synes et rimeligt niveau er 50% -og nedsatte man den ufinansieret, så er jeg overbevist om at alle ville få meget merei dagligdagen. Simpelthen fordi, der blev sat mere igang. Om danskerne vil komme til at arbejde mere, mener jeg egentlig slet ikke er så vigtig - fordi Danmark ville virke som en magnet på dygtige udlændinge - og jeg kunne ikke drømme om at flytte herfra. Men hvis formueskatten indføres er jeg nødt til det - fordi hvadenten nogen af det tror på det eller ej, så ville jeg ende med en skat på min. 120%. For at betale formueskatten, ville jeg være nødt til at give mig en stor ektra millionløn, hvor de penge der ikke gik til indkomsskat gik til formueskat. Skal man f.eks. betale 2,5 millioner i formueskat, så skal du give dig selv 7,5 millioner ekstra i løn og husk ALLE 7,5 millioner går til skat. Hvis du ikke forstår det urimelige i det der, kan jeg kun sige sige.. sorry, men her er jeg stået af for længst - samfundsind eller ej. Luk

Og nu skal du vide, at de fleste af formuerne i nævnte familier ligger fra gammel tid i familiefonde, og i Legos tilfælde har en meget stor del af deres formue været gemt væk i holdingselskaber i Schweiz og for Mærsks vedkommende i fonde i Lichtenstein. Men den frie kapital betales der en meget stor skat af. Og der er en grund til at folk ikke kommer tilbage - blot fordi formueskatten forsvinder...... Folk bliver etablerede det nye lavskattested. De vænner sig til at betale en lavere indkomstskat og så længe de er erhvervsaktive, så ville det økonomisk set være sindsygt at vende næsen hjemad. Luk

Anna - din uvidenhed om skat skriger til himlen. Tjener jeg 1 million, betaler jeg totalt ca. 40% i skat af de første 350.000 (pga bundfradrag. bundskat og mellemskat) og 66% af alt over 350.000. dvs: 40% af 350.000 = 140.000 kroner 66% af 650.000 = 429.000 kroner Ialt = 569.000 kroner = 56,9% i skat. Var der to ægtefæller der tjener 500.000 er regnstykket følgende: 40% af 350.000 = 140.000 kroner 66% af 150.000 = 99.000 kroner. Ialt = 239,000 = 47.8 % i skat per ægtefælle. Den store forskel kommer fra og med million nr. 2. Her er skatten precis 660.000 ud af en million og det er precis 66% i skat. Og du tager helt fejl. Min indkomst kan ikke bare deles med min ægtefælle og tjener hun blot 350.000 holder dit regnestykke slet ikke - fordi så er alt derover alligevel topskat. Sorry Anna - regne - det kan du ikke - og du kan slet ikke begynde at tage pension med i det her fordi det er så utroligt individuelt fra person til person. Du kan ikke bare gå udfra at folk får et givet beløb i pension uden at vide det sikkert. Luk

Til zzolg. Det er godt, hvis du har stor erfaring. Det er derimod ikke godt, hvis du ikke har samfundssind. Du har vel hørt, dengang den gamle A.P. Møller indviede Lindøværftet, som han etablerede. Han sagde i den forbindelse:"den, der har evnerne, har også pligterne". Eller John F. Kennedy, der sagde:"spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land". Du ved vel også, at indtil kildeskattens indførelse omkring 1970, da var den højeste statsskatteprocent 110%, hvortil kommer kommune, kirke og amtskat. Skatteloftet var 82% af hele årsindtægten, og dengang kunne man trække betalte skatter fra indkomsten, (så gik ikke så galt endda), inden der blev beregnet skat. Jeg, f.eks. betalte 93% af hele min decemberløn i 1965, ialt 40% af hele min årsløn, fordi jeg ikke havde betalt skat året før. Måske lige en enkelt citat mere fra Kennedy:"intet land kan udvikle sig, hvis man beskatter de rige for svag, og de svage for hårdt". Dette land (samfund) er kommet så vidt, som til i dag, med en forholdsvis høj skatteprocent, men til gengæld betaler virksomhederne ikke meget til samfundskassen, modsat f.eks. i Tyskland. Det er en mærkelig mangel på samfundsansvar, vi i dag må høre fra borgerlig side, og til en vis grad også erhvervsledere, men hvis man skal betale en høj skat, mens man kan, hvor dælen skal pengene så komme fra til sygehuse m.m.? Fra pensionister, måske, som CEPOS vil og som delvis er iværksat med halv regulering af pensionerne. Måske skal vi indføre tyske tilstande med hensyn til samfundsfinansieringen. En lav løn, lav personskat men en høj virksomhedsydelse til samfundet. Luk

Og mest interessant: nyt eksempel med en lavtlønnet enlig i lejebolig. årsløn 264.000 arbejdsgiver pension 28.500 renteindtægter 300 kr. renteudgifter 2.000 a-kasse 5.000 ( har ikke beregnet med efterlønskontingent eller fagligt kontingent, for sammenligningens skyld ) Samlet skat = 70.413 kr. = 26,67 % af årslønnen på de 264.000 kr. Det er jo egentlig interessant at den enlige betaler PRÆCIS samme andel af sin indtægt i skat, som ægteparret med en samlet indtægt på en mio. kr. Forskellen er nemlig, at den enlige med 22.000 kr. i løn pr. mdr. ikke har råd til at indbetale på en privat pension. Ikke har råd til at bo i en ejerbolig, men bo til leje. Dog modtager personen nok boligstøtte på ca. 350 kr. / mdr. efter de gældende regler, ved en bolig på ca. 65 m2, og en husleje på ca. 4.500 kr / mdr. Se, det er virkeligheden i dagens Danmark, når vi taler SKAT. At på trods af en husstandsindkomst på 1 mio. kr. og betaling af topskat, så ender skatteandelen for de fleste i den gruppe nemlig ikke meget højere end en lavtlønnet uden mulighed for pensionsindbetaleing, ejerbolig / rentefradrag osv. Luk

Laver man det samme eksempel som beskrevet i forrige indlæg, men med den forskel, at både mand og kvinde tjener lige meget, altså 500.000 hver, renteudgifterne på boligen deles, 65.000 til hver, ejendomsværdiskatten deles, og de fortsat indbetaler 48.000 hver til ratepension, 9.000 hver til kap. pension og begge har 36.000 i arbejdsgiver pension. 10.000 hver i renteudgifter, og kvinden har 5000 i a-kasse kont. Ja, så er deres skat hhv. M = 134.800, K = 133.100 samlet skat af en indtægt på 1 mio. kr. = 267.900 kr. = 26,8 % Dertil skal bemærkes at de begge betaler både mellem og topskat. Hvor er det nu lige at de bliver flået i SKAT ?????? Har du egentlig prøvet at lave en total beregning af din egen årsopgørelse, og beregne din totale skatte procent ? Luk

jeg vil godt starte med at understrege at jeg altid har været modstander af en formue skat. ( og det var derfor en stor glæde da den i sin tid blev afskaffet. ) Primært på baggrund af at den som oftest stammer fra allerede beskattede midler. Men at begynde at tale om kapitalflugt osv. Flotte og store ord, som du vist ikke har det store belæg for at benytte. Mig bekendt så har Maersk stadig sine adresse i DK. Lego ligeså, Danfoss, Grundfoss, osv. Så hvor stor har kapitalflugten været i alle de år op til at formueskatten blev fjernet ? Og efter den blev fjernet, kom den "forsvundne" kapital så tilbage ? Så inden du kaster om dig med disse "kapitalistiske" begreber, så start lige med at se på virkeligheden, og ikke hvad der står i div. økonomiske lærebøger. Dem kan vi vist ikke lære mere af - som tingene ser ud i dag. ( eller så er det vist økonomerne der ikke har forstået indholdet. ) ;-) Hmmm. Så kan jeg bedre forstå at man altid har sagt at fredagsbaren på økonomisk institut på AU, er den bedste. !!! Hvad topskatten angår, så har du igen misforstået tingene. Hvordan kan vi opleve en kapitalflugt pga. en topskat - hvor man betaler 15 % ekstra af beløb over (2009) 347.200 kr. Når de højstlønnede samtidig har en væsentlig større renteudgift - og dermed fradrag i skatten - hvilket igen nedbringer deres samlede skat i %. Indbetaler de samtidig på en privat ratepension, ja så falder deres faktiske skatte % endnu mere, da der her sker nedslag i topskat også. Er man gift, og ægtefællen tjener under grænsen for mellemskat ( 2009) 347.200 kr. kan man udnytte dette og "overføre" en del af sin egen indtægt til ægtefællen, til denne når grænsen for mellemskat. ( iøvrigt en forhøjelse af grænsen på 70.000 kr. fra 2008 - 2009. ) Og blot for at anskueliggøre det. Eks. : mand indtægt 750.000, hustru 250.000 ialt husstandsindkomst 1.000.000 kr. årligt. arbejdsgiver pension M = 45000, K = 27000 Kapitalpension K 18.000 ( for at de får samme beløb ) Ratepension privat begge 48.000 = 96.000 årligt. Renteudgifter bil og forbrugslån. M = 15.000, K = 5.000 Renteudgift bolig M = 130.000 Ejendom vurdering 2002 2,2 mio. A-kasse hustru 5.000 Skat ialt M = 250.000 kr. , K = 40.500 = 290.500 total. Skatten udgør da total set 29,05 % af deres husstandsindkomst på 1 mio. kr. Skatten indeholder endvidere, ca. 50.000 i topskat og 6.700 kr. i mellemskat Dette ægtepar har altså netto efter skat 710.000 årligt, til boliglån, forbrugslån, pensioner, faste udgifter, og alt andet. Så på trods af topskatten, er det egentlig ikke den store skat de her betaler, eller er det ????? ( tjek det selv på www.skat.dk ) Luk

danskerne ligger blot i bund mht gennemsnitlig arbejdstid - og i top mht overbeskatning af arbejde. Der er en faktuel korrelation - bid dig selv i næsen på det. Luk

Jeg shrev tidligere et indlæg- det gentager jeg her. Men kære a.as., der er mange andre, der sagtens kan og vil - men det drejer sig ikke kun om arbejdstid - som jeg har sagt -ligeså meget om at sætte igang. Ved godt du ikke tro på mig, men jeg tror jeg har ludt mere erfaring her end du. Synes ikke du fik svaret på mine spørgsmål til dig i den tråd jeg startede. Gør du det her - eller er du bar e ude for at missionere for dine idéer ? ------- Jeg læser artiklen som meget positiv og rigelig underbygger at det vil have en effekt. Nu skal man altid se det hele i rette perspektiv. For hvem har man egentlig spurgt ? Husk på, vi har rigtig mange offentligt ansatte og så har vi nogle på overførselsindkomst og alle grupper i samfundet er sikkert repræsenteret. Og det er da klart, der er da altid nogen, der principielt ikke kan arbejde mere. En lastbilchauffør er jo omfattet af køre/hviletidsbestemmelserne, en skolelærer har jo sine klasser og sådan kunne man blive ved. Mit bud er at ca. halvdelen af de adspurgte IKKE KAN arbejde mere fordi der f.eks. ikke er elever nok. Men så er tallet altså lige pludselig 16% af resten. Og det kunne jo godt i virkeligheden ende med 25% eller mere. Og undersøgelsen siger jo ikke noget om, hvor meget denne del af befolkningen vil arbejde længere - vel ? Personlig indrømmer jeg blankt, at jeg kan ikke arbejde længere end de 12-14 timer jeg arbejder dagligt. Men jeg kan sætte mere igang, hvis jeg har mere tilovers efter skat. Og sætter jeg mere i gang, får samfundet også mere. Lige nu afventer jeg skattereformens endelige udformning. Helle Thorning har nævnt formueskattens genindførelse. Kommer den ville jeg være nødt til at flytte fra landet fordi min endelige skat ville være ca. 120%. Tallet fremkommer fremkommer fordi jeg hører til den uheldige del af befolkningen, som har væsentlig mere formue end jeg har indkomst. Og min situation vil sandsynligvis være på samme måde for mange andre såsom Lars Larsen, Lego - Danfoss og Grundfos familierne, Preben Damgaard og mange flere. Vi vil se et meget fattigt Danmark meget hurtigt. Det samme gør sig gældende på marginalskatten. Bliver topskatten ikke fjernet på sigt, risikerer vi også en kapitalflugt ud af landet. Man vinder ikke noget ved at udplyndre folk - man vinder meget mere ved at give dem gode arbejdsvilkår og mulighed for en god belønning." Luk

Jakob: Der er en indvandring af lavtuddannede såsom flygtninge og derudover kommer der ikke de videntunge indvandrere ind - og det er et stort problem for Danmark. Hvorfor skal en klog Inder dog slå sig ned her i landet ? Han går fra næsten ingen skat til 66% af sidsttjente krone. Og vi behøver ikke gå længere end til ham på 23, der vandt 50 millioner i poker i sommers. Han kom ikke engang hjem til Danmar, men flyttede direkte til England. Du taler som du har forstand til - som en der er arbejdsløs og en ærkesocialdemokrat og en sædvanlig tåbelig dansker, der slet ikke har en fremadskuende hjernefunktion. Men som jeg tidligere har skrevet - en som mig kan ikke arbejde længere tid, men har jeg bedre betingelser, kan jeg sætte mere igang. Og det giver meget mere værdi for samfundet. Og Jakob: Nok engang - du skrev i mit indlæg længere oppe at du er udlandsdansker og har 0,60% i trækprocent. Jo mere jeg læser dine ugennemtænkte skriverier - jo mere minder du mig om gennemsnitsniveauet for jantelovstænkeri her til lands. Tror simpelthen ikke på at du er typen med 0,60% i skat og ej heller at du er udlandsdansker. Luk

a.as.: Konkret kan jeg sige dig at jeg indimellem har investeret midler i gode idéer, hvor idémanden manglede penge. Og indtil videre er det gået fremad med disse projekter og jeg har endda flere på vej. Jeg er fuldstændig uenig med dig i at ALLE brancher er nede nu. Og jeg leverer da til Vestas og adskillige af deres underleverandører og jeg oplever ikke en nedtur i vindmølleindustrien. Og hvis jeg nu får en underleverandør mere som kunde, har jeg så ikke fremgang ? Jeg taler med mange forskellige kunder i mange forskellige brancher i min hverdag og udfra, hvad jeg får af vide, er det blot 10% af vore 6000 kunder, der er berørt at krisen - og jeg kan love dig for, at det er meget brancheafhængigt. Der er brancher, der slet ikke er berørt. Jeg har sat gang i flere gode projekter de senere år og har da flere på vej. Men jeg prøver jo på at sprede mig lidt, så risikoen fordeles, men der er projekter jeg sikkert ville have sagt JA til, hvis skatteforholdene havde været bedre - men valgt at investere passivt i stedet - f.eks. i obligationer, aktier eller valuta - noget jeg har gjort i mange år, men som jeg synes er mindre interessant end at investere direkte i en virksomhed. Jeg kan godt lide at bygge op. En passiv investering er meget nemmere at komme ud af og gevinsten er ofte hurtigere og måske endda større. Men der er intet andet samfundsnyttigt i mine øjne end at det afstedkommer en skattebetaling og så lidt nyttigt for mig selv at jeg tjener på det. Var forholdene bedre, ville jeg helt sikkert investere en større del af dette direkte i virksomheder. Om du tror på mig er for mig mindre betydningsfuldt. Jeg ved, hvad jeg oplever dagligt. Men nu skriver jeg jo flere ting. Precis, hvad er det du ikke tror på ? Synes ikke du kan sammenligne Danmark med USA og England. Det er vidforskellige økonomier - og i USA og i England har de - i modsætning til Danmark hhv 35 og 30% i maximal skat. Hvis man ser, hvad folk risikerer i disse lande, er beløbene væsentlig større procentsatser af folks indkomster, der reinvesteres. Og det er fordi de nemmere tjener pengene. Og jeg ved det fordi jeg har firma begge steder. Det danske system nødvendiggør at for at jeg skal have 1 krone at investere skal jeg tjene 3, i England har du 2 kroner at investere for når du tjener 3. Tjener du 9 millioner har du 3 millioner tilbage i Danmark og i England 6 millioner. Kom ikke og fortæl mig at 6 millioner ikke arbejder minimum dobbelt så hurtigt som 3 millioner. Hvis du ikke mener det, bør du konsultere din matematiklærer i folkeskolen øjeblikkeligt. Men hvis vi får formueskat i Danmark, skal jeg efterprøve idéen for dig, fordi så er det allerede planlagt at jeg flytter fra landet..... og jo du gætter rigtigt - til England. Flytter jeg, mister Danmark mange skattepenge - fordi i så fald ville jeg også flytte mine virksomheder til et venligere sted. For mig er det totalt underordnet, hvor jeg har mine virksomheder fordi 90% af hvad jeg sælger går til udlandet. Og til sølvræven: Du skal ikke være nervøs - jeg betaler skam en masse penge i skat. Jeg går ikke efter et niveau på 30% i Danmark, men kunne vi have 50% som maximum, ville jeg være fuldt ud tilfreds. Hvad mener du med at tage andres ? Andres hvad ? Mener ikke jeg klynker. Men kender mig selv og anviser en sikker måde, hvorpå jeg ville sætte mere i gang. Om det er krisetid eller ej har INGEN indflydelse på min lyst til at investere i fornuftige projekter. Nok nærmere tværtimod fordi jeg får mere for mine penge i krisetider, så jeg er nok nærmere mere risikovillig i tider som nu, men der er meget forskel på lødigheden af det man får tilbudt. Luk

Naturligvis vil folk ikke arbejde mere. De højestlønnede har som hovedregel rigeligt. Og arbejder også mest, det vil ikke være muligt for disse at arbejde yderligere. Tvært om, hvis de arbejder samme timetal som i dag, men får 15% mere udbetalt, så er incitamentet til at arbejder yderligere totalt manglende. Konsekvensen af en markant skattenedsættelse er snarere at de mest velstillede, og lyseste hoveder ( dem som man gerne vil have yder en endnu større indsats) i bedste fald vil arbejde i samme omfang eller i mindre omfang. Stik mod hensigten. For de lavestlønnede vil der ikke være nogen grund til yderligere arbejde, da det er topskatten som sænkes, og det betyder intet for kassedamen eller rengøringsassistenten. Undersøgelsen viser klart at kun ca 8% vil yde en større indsats, dette er man dog hurtig til at benægte fra den side som vil score gevinst ved lavere skat, samtidig med at man opdigter væsentligt mere optimistiske tal, ja man nærmest hiver dem op ad hatten. Der er intet belæg for at sænke topskatten markant. Vi ser jo ikke en enorm udvandring af arbejdskraft fra Danmark. Der er en udvandring og en indvandring af arbejdskraft, ganske som der har været i mange år, intet nyt her. Og at tro at det er lykken bare at flytte udenlands, er at tro forkert. Der er omkostninger forbundet med dette. På det personlige plan er der den manglende omgang med venner og familie. På det økonomiske plan er der udgifter til flytning, indretning nyt sted, skolegang for børn er ofte en større post på budgettet, dertil kommer flere rejser om året fordi man gerne vil hjem osv osv osv osv osv. Luk

Jamen lad os lege med at du ikke skal betale noget i skat for os der betaler vores skat med glæde er træt af jeres klynkeri over at i ikke vil betale til fælles husholding.Kom med et udkast så vi får se hvad du syntes er rimelig at betale istedet for at tage andres til indtægt for din mening. Luk

Hvad er det, du vil sætte mere igang af? Det er næsten alle brancher, der lukker ned nu, også vindmølleindustrien. Som selvstændig må du da vide, at den virksomhed, der ikke vokser, går ned. Jeg tror ikke på dig! Din opskrift har jo været praktiseret i USA og England. Hvordan er det lige, det er gået der!? Luk

Hej Philip. Læs mit indlæg lidt længer oppe på siden. Svaret er både ja og nej. Luk

faktisk en fornuftig betragtning. For virkeligheden er jo, at i de job hvor lønnen er meget høj, ja der forventes også en indsats ud over de ugentlige 37 timer. Samtidig bliver denne debat jo fyldt med sure opstød af vellønnede der brokker sig over skatten. Altså dem der "svigter" deres familie, deres børn osv. for at pleje jobbet 10-12 timer dagligt. Vi ser nu et hav af livsstilssygdomme/problemer blandt de højtlønnede, stress, svigt af deres børn ( hvem husker ikke de forældre der ikke kunne se noget forkert i at deres 15 årige unger smed sten efter politiet ved ungdomshuset osv. ) Så virkeligheden er jo at en meget stor del af de danskere der tjener over 500.000 årligt, rent faktisk arbejder betydeligt mere end de 37 timer. De lavtlønnede i eks. den ufaglærte industri, ja de arbejder også ekstra via overarbejde osv. MEn det er ikke skatten der her er et problem, det er faktisk virksomhederne der forsøger at begrænse det, pga omkostningerne ved overarbejde. Grædekonerne vil så sige, at prisen for overarbejde skal sættes ned, så DERES virksomheder kan spare penge og producere, men hvad med arbejdstageren. De har jo jobbet 37 timer. hvorfor skal de ikke belønnes på samme måde som de højtlønnede - der jo får 40-50.000 i løn alene fordi de bliver nødt til at arbejde disse 10-12 timer dagligt. Jeg tror ikke at danskerne vil arbejde meget mere. Tværtimod vil størstedelen tillade sig at holde mere fri, hvis økonomien tillader det. rejse en uge ekstra osv. Det er faktisk et tåbeligt argument for skattelettelser til de højtlønnede, eftersom INGEN præcis ved effekten af et sådan argument. Det er ren politisk. Hvorfor er vikarbranchen eksploderet de sidste år ? fordi det er en hammer billig måde at sikre sig midlertidig arbejdskraft. Og ingen spørger vikaren hvor mange timer vedkommende har arbejdet i løbet af en uge. Luk

Jeg har lige skrevet mit eget indlæg om det her. Er lodret uenig. Syvsoveren har i mine øjne valgt det helt rigtige navn - det passer perfekt til det du skriver. Luk

Men vil vi nu også arbejde mere, hvis skatten blev sat ned? Vil en almindelig dansker, som rammes af en skattelettelse, vælge at holde mere ferie og stresse lidt af fra den travle hverdag ELLER vil man arbejde mere fordi skatten nu er lavere og "gavnen" af at arbejde er større? Mit spørgsmål er altså med andre ord: vil den relative indkomsteffekt eller substitutionseffekten være størst for danskerne? Måske er der lavet målinger, analyser og historiske betragtninger på dette område. Luk

Når vi nu snakker om arbejde mere osv..... Det er utrolig så mange siger de ikke vil arbejde mere . For de arbejder jo "mere" i forvejen . I debatten vil jeg gerne åbne op for en gammelt dansk udtryk , nemlig skruebrækkerne. Der er alt for mange af den slags her i Danmark der har prostitueret sig , de holder andre udefor arbejdsmarkedet medd deres 60 timers arbejde om ugen. Folk får af firmat lidt mere i løn og en PC og opkobling hjemme , så de kan være på arbejde hele tiden. Hvornår mon man kigger på disse mennesker .... Kunne de ikke nøjes med 37 timer og , så eller passe den famile de selv har været med til at stifte, deres helbred osv. Jeg syntes man skal til at kigge på den slags og få en lovgivning omkring det. Hvis loven i dag siger 37 timer arbejde så er det 37 timer og ikke 55-60 timer. Få lette numsen og kom igang med at kigge på det , det må give en del flere arbejdspladser , nu hvor der ryger i gennemsnit 197 stillinger om dagen , samtidig med flere og flere arbejder over de 37 timer Luk