Regeringen klar med 100 mia. kr. til bankerne

Ja nu spiller den danske regering med på amerikanernes vanvid. At skabe mere gæld, når problemet jo netop er gæld. Det er det samme som at give en narkoman mere heroin. Det føles måske godt i starten, men det netop årsagen til problemet. Disse dysfunktionelle firmaer skal sendes på afvæning, de skal ikke have flere penge. Det hele minder mere og mere om et Ponzi trick eller pyramidespil. Nu skal regningen bare sendes videre til os skatteydere, så dem(banker osv) i toppen af pyramiden ikke må gå konkurs eller tabe. Hvis vi andre driver forretning og laver usunde dispositioner og fejl, ja så må vi gå konkurs og likvidere vores gæld. Hvorfor skulle det være anderledes for bankerne. Lad dem der ikke kan drive firma lære af deres fejl og gå ned. Det hele stinker socialisme for de rige, hvor vi får lov til at betale via skatten. Nu kan alle husejere få lov til at føle, hvad de sidste 6-8 år forbrugsfest vil komme til at betyde. Nu kommer regningen for "Det går ufatteligt godt i Danmark.." Luk

Som i så mange andre sammenhænge, vil man gerne løse dagens problemer med gårdsdagens værktøjer. Her i recessionen i 2008-2009 er det ikke anderledes. Man råber på Keynes… Keynes ikke dur til at løse den aktuelle krise I 1936 udkom “The General Theory of Employment, Interest and Money”, et digert værk på 400 sider og en meget underholdende bog af John Manyard Keynes. På det tidspunkt Keynes publicerer sine ideer var den banebrydende, forstået på den måde at ingen før ham havde formuleret hvordan en krise af den store depressions omfang kunne håndteres, endsige havde et godt forslag til hvordan man kunne løse de problemer der opstod når økonomien går helt i spåner… Kenyes introducerer her de synspunkter, at konjunkturcyklerne i k k e selv vil føre økonomien i et nyt balancepunkt på sigt pga. at pengenes købekraft ville stige efterhånden som renter, lønninger og priser vil falde, og en høj inflation reducerer den effektive pengeforsyning og således skaber forudsætningerne for recession. Keynes introducerer ligeledes det synspunkt at fokus skal fjernes fra prisstabilitet, og der i stedet hovedsageligt fokuseres på stabilisering af beskæftigelsen og de samlede indkomster igennem statsbudgettet. Som en kuriositet kan det nævnes at Keynes har udtalt at hans teorier også ville virke, selvom de igangsatte projekter var helt hen i vejret, og at man kunne fylde penge på flasker og grave dem ned og lade et privat firma til at grave dem op og “multiplikatoreffekten” ville herefter sørge for at det fik en større samlet virking på beskæftigelsen end udgangspunktet… Det kan ligeledes bemærkes at keynes også antyder at økonomien kan blive fanget i en likvidtetsfælde hvor renten ikke går under et givent niveau, uanset hvor mange penge der injekteres i økonomien, fordi folk skulle være bange og pessimistiske mht obligationskurserne… Bogen kan koges ned til 9 centrale teser: 1. Et lands nationalindkomst er summen af i n v e s t e r i n g e r og f o r b r u g 2. Hvis nationalindkomsten er for lille får man a r b e j d s l ø s h e d 3. Når investeringerne forøges går beskæftigelsen op… 4. En investering vil fortsætte med at cirkulere til hele beløbet er sparet op (alle lægger lidt til side af det “ekstra pund”) 5. Systemet er ude af balance når folk sparer mere op end samfundet investerer… 6. På grund af M u l t i p l i k a t o r e f f e k t e n vil vil indkomsten falde når investeringerne falder under det beløb folk sparer op ved den aktuelle indkomst… 7. Når indkomsterne således falder, kan de ikke spare så meget op som førhen og opsparingen vil derfor falde til den svarer til investeringsniveauet… 8. Samfundet glider herefter over i en ligevægtstilstand med arbejdsløshed… 9. Sålænge det gamle produktionsapperat kan holde og sålænge virksomhederne forsøger at nedbringe lagerbeholdningerne. Keynes foreslår altså “markedskræfterne simpelthen virker for langsomt” og selvom pengenes reelle købekraft vil stige efterhånden som priserne falder, vil det vare for længe til at man kan betragte det som en løsning på problemet. Man kan jo indvende at, fordi når renten falder vil investeringerne stige, og når lønningerne falder vil det gøre ny produktion mere attraktiv, og dette vil i sig selv igangsætte nye investeringer. Ligesom at deflationen vil trække priserne på fast ejendom, varer og kapitalgoder ned, så købekraften i pengeforsyningen vil stige og det vil tilsidst få folk til at forbruge igen. Men Keynes foreslår altså at man ikke skal tillade at forbruget slår fejl samtidigt med investeringerne. De finansielle værktøjer som kan forhindre depressionen i at udvikle sig skulle altså i følge Keynes være: 1. Forøgede overførselsydelser 2. Skattesænkninger 3. Forøgede offentlige udgifter. Altså, massiv offentlig intervenering. Populært sagt foreslår Keynes altså at man skærer top og bund af konjunkturcyklerne. Jeg mener jo ikke at Keynes er brugbar i denne situation, og at man burde benytte lejligheden til at skifte paradigme og koncentrere sig om iværksættere/innovation, konjunkturcykler og lære af den økonomiske historie, snarere end at r o d e rundt med tidligere tiders optagethed af investeringer og forbrugsanalyse… Jeg tager derfor udgangspunkt i Kondratiev cyklen. (Og nej, det er ikke en racercykel) ( Den interesserede læser kan orientere sig her: www.usca.edu/essays/vol142005/simsek.pdf ) Kondratiev cyklen er en cyklisk depressionsbølge med en frekvens på over 50 år. Nikolai Kondratiev var 18 år og studerende i 1910, da han mente at have opdaget et fænomen i den kapitalistiske økonomi, der forløb over meget lange tidsrækker - over 50 år - senere, 27 år gammel, påbegyndte han et videnskabeligt studie af fænomenet. I 1926 offentliggør han sine resultater i Archiv für Sozialwissenschaft. Kondratiev kortlagde som den første konjunkturcyklerne fra begyndelsen af industrialiseringen og påviste at sammenhængen med den underliggende økonomi fulgte et mønster: A. Overinsvesteringer i produktionsapperatet fører til overkapacitet - og dernæst recession. B. Indtil fremkomsten af ny teknologi fører til en ny investeringsbølge, som tjener som “aftrækker” for opkonjunkturen. Betingelserne for antændingen var: 1. Stor opsparingstilbøjelighed 2, Relativ stor forsyning af likvid lånekapital til lav rente 3. Akkumulering af disse midler på handlekraftige iværksættere og finansfolk 4. Et lavt prisniveau Kondratiev konkluderede iøvrigt endvidere at /.. hver på hinanden følgende fase er resultatet af den samlede proces i den forgående, samt at sålænge principperne i den kapitalistiske økonomi bevares, følger hver cyklus på den forgående med samme regelmæssighed, som kendetegner den måde de forskellige faser efterfølger hinanden på../ Fænomenet kan forklares med: 1. Arbejdskraftens migration i mellem sektorer (landbrug til industri etc.) 2. Den tid det tager at tilvejebringe og implementere den nødvendige kapacitet i den nødvendige produktionsstruktur i kapitalsektorerne. 3. Måden hvorpå kapitalsektorerne tilvejebringer produktionsfaktorerne. 4. Behovet for at oparbejde overskudskapacitet i kapitalsektorerne. 5. Forventninger og psykologiske faktorer, der fører til overekspansion i kapitalsektoren. Finanssektoren er en væsentlig kilde til ustabilitet i økonomien fordi den er motiveret af mange andre faktorer end blot markedsrenter. En konjunkturmedløbende politik fra staten skaber f.eks. grundlag for private investeringsbooms (bobler) baseret på gæld, fordi de lave renter giver incitament til at forøge investeringerne for billigt lånte penge. Det vil sige at finanssektoren spiller en aktiv rolle i opbygningen af den faseskiftet til den efterfølgende kreditinflation. Hver eneste fase i konjunkturcyklernes udvikling skaber forandringer i den finansielle sektor som fører til den næste fase. Når staten intervenerer for at undgå krak og konkurser, betyder det at finanssektoren aldrig kommer til at mærke den fulde konsekvens af af den tidligere uansvarlige kreditekspansion. Disse cyklusser af uansvarlig finansiel adfærd skaber derfor fremdeles en mere skrøbelig finanssektor. Ineffektivitet i finanssektoren kan altså være en væsentlig medvirkende til udviklingen af større økonomiske katastrofer, som krisen i 1930′erne og såmænd også idag. Ineffektiviteten kan desuden have sit udspring i den finansielle ustabilitet, som er foranlediget af statslige modcykliske indgreb. Udsving i pengemængden påvirker i høj grad konjunkturerne. Når pengemængden i den grad øges som vi ser i de voldsomme statslige interventioner globalt, kan det heller ikke afvises at pengeindsprøjtningen faktisk virker modsat af det ønskede: Jo flere penge der injekteres det finansielle system, des mere fortrænger det den forefindende likviditet fordi bankerne får preference for at styrke egen balance, snarere end at omsætte egenkapitalen, og forbedre debet/lånegraden og gearing, snarere end at låne ud til kunderne. Samtidig skal vi også holde for øje at de korte udsving i pengemængden forårsager konjunkturcykler og på længere sigt skaber inflationen. Faktisk kan man også sige at arbejdsløsheden starter i Erhvervs- og Økonoministerierne, fordi den eneste måde man kan tvinge arbejdsløsheden ned (få flere i arbejde) er at få pengeforsyningen til at stige hurtigere end den forventede inflation. Dette vil naturligvis også være inflationskabende. Det vil derfor være nødvendigt at tvinge pengemængden stadig længere op hvis man vil holde arbejdsløsheden lav… Den internationale økonomi er derfor ramt af den værste krise siden depressionen i 1930erne. At FED nu har nedsat renten praktisk talt til nul vil ikke få gunstig indflydelse på økonomien. Rentenedsættelsen vil naturligvis have vis indflydelse og vil på ganske kort sigt svagt udsætte nedsmeltningen, men at sætte FED’s styrerente ud af kraft løser ikke de grundlæggende problemer i den amerikanske økonomi. De ting der sker skal sættes i relation til den samlede bevægelse i økonomien. Vi er i en cyklus og økonomien bevæger sig forudsigeligt i en bølgebevægelse. Når FED fjerner renten i verdens største økonomi, vil de bevægelser i økonomien det medfører, få systematisk indvirkning globalt i løbet af et par kvartaler. Man skal være opmærksom på at der i dag er en betydelig prisdynamik under opbygning på den mellemlange bane. Formentlig får vi endnu en inflatorisk finanseffekt af nulrenten i USA, og det kan meget vel forskubbe prisniveauet på den mellemlange horisont på grund af de udvandede krydskurser til dollaren. Naturligvis er der en nedre grænse hvor den amerikanske produktion bliver tilstrækkeligt konkurrencedygtig. Men foreløbig ser det ud til at paradigmeskiftet i USA i mellem kreditdrevet forbrugsvækst og produktivitetsfremmende finansielle stramninger ligger et g o d t stykke ude i fremtiden. De aftagende energipriser, forventningen om yderligere prisfald vil uddybe deflationen, og så længe pund og dollar er sendt i hullet, vil de lave renter og den voldsomt stigende statsgæld i de Atlantiske økonomier vil desværre sende Euro (og DKR) mod nye højder og virke direkte bremsende på de europæiske økonomier. Der er ikke offentliggjort oplysninger om M3 (penge cirkulationens) størrelse i USA siden februar 2006, og det er ikke fordi de ikke kan skrive så store tal… Pengepressen i FED kører i dag - highspeed - dag og nat, pumper likviditet ud i USA 68 billioner om ugen - dvs. at FED producerer en massiv inflationsbombe, der vil implodere købekraften, ikke bare i USA, men i hele den vestlige verden. Husk, at den underliggende valuta i verden, ikke som mange tror ikke dollar, men derimod SDR (Standard Drawing Rights/”elektronisk guld”, og da SDR er en vægtet kurv af verdens valutaer - som tjener samme formål som EMS’en i sin tid gjorde i EURO-landene, vil kollapsen af den største valuta trække alle de valutaer op, der ligger i krydset til dollar. Ligesom at handelsbalancerne vil lide tilsvarende, fordi købekraften/velfærdstabet i USA vil hindre amerikanerne i at forbruge, og for det andet vil den inflatoriske effekt på verdensøkonomien udvande hele kurven af valutaer over for “rigtige” værdier som f.eks. guld, og dermed også være inflationsskabende i de enkelte nationaløkonomier. Der skal mere af den samlede kurv til at betale det samme. At dosere samme medicin i England og EURO landene som i USA, fremskynder den finansielle nedsmeltning, der i øjeblikket pågår og vil forårsage finansielt kollaps i hele Europa. Problemet i den aktuelle økonomiske krise er at selvom man helt har fjernet “engros”-renten i verdens største økonomi kommer deflationen snigende alligevel. Man klør sig i hovedet i US Treasure, man kradser sig i hovedbunden i Finansministeriet i Danmark… Det er fordi man har g l e m t en vigtig pointe: Pengepolitikken handler ikke om at fastholde priser. Det handler om at justere på pengemængden eller pengestrømshastigheden, fordi når penge strømmer hurtigere har det samme effekt som en udvidelse af pengemængden, og en udvidelse af pengemængden er i sig selv inflationsskabende. R e c e s s i o n e n er et resultat som vi har arbejdet hårdt på at skabe ved at låne med begge hænder - i et stigende tempo - og bruge løs på klods. I n f l a t i o n e n er et resultat af alt for lave rentesatser - og deraf følgende kreditudvidelser - på alt for lempelige vilkår, med en voldsom og svingende stigning i pengemængde og pengestrømshastighed til følge, der ender op i en situation hvor pengenes værdi som købekraft udhules. D e f l a t i o n e n er resultatet af knap et årti’s lemfeldig omgang med finansielle værktøjer, pengepolitisk skørlevned og ignorant finanspolitik og hovedkulds fråseri. Nu står vi i det til halsen, og realiteterne banker på døren i finansministeriet. Her er hvad vi kan gøre: Lad først være med at bruge 100 milliarder på noget vi i k k e er gode til! Lad hellere pengene stå i Nationalbanken - indtil videre! Overlad herefter det finansielle system til m a r k e d s k r æ f t e r n e! Koster det nogle banker, so what? - så kan de lære det kan de - Der kommer altid en pige og en sporvogn til… Fasthold og forsvar derimod de tre hjørnestene i dansk økonomisk politik: 1. Hovedaftalen på arbejdsmarkedet 2. Fastkurspolitikken 3. Skattestoppet Gør hellere noget for at styrke de ting vi er g o d e til i Danmark! Landbrug, skibsfart, vindmøller, olieudvinding i pladderundergrund og kridt, design… name it. Her er en liste der kan arbejdes på at få effekturet, så de næste 100 milliarder kommer af sig selv: • Der skal systematisk arbejdes på at Danmark får vækst i ”iderigdom”. (Internationale og/eller multinationale forskere kan bidrage til væksten. Vi skal derfor åbne det akademiske miljø og erhvervslivet for udenlandske stipendiater ved at tilbyde attraktive ordninger på internationalt niveau og betingelser. Det kunne f.eks. være med et Internationalt Center for Kræftforskning, Rum Teknologi, Epidemiologi, Hydraulik, Termik, Alternativ Energi, Økonomi, Sociologi og Ernæring. • Patenter og varemærker kunne systematisk beskyttes under en ”Lurmærket” rugekasse organisation, der også kan yde rådgivning og innovativ assistance. • Man kan iværksætte mikroøkonomiske initiativer, der fremmer iværksætteres vilkår. f.eks. personlig skattefritagelse det første år for enkeltmandsvirksomheder, og omsætningsforøgelser på 1 mio. pr. ansat kan udløse skattefritagelser. • Danskerne er alligevel et af verdens flittigste folkefærd. Så arbejdstiden kan snildt sættes op med 1½ time pr. dag. • Man kan indføre frivillig 6 dages uge - med fuld skattefritagelse for arbejdstid over 50 timer pr. uge. På den måde kan det fremme at incitamentet til at yde en ekstraordinær indsats også slår igennem på produktiviteten – uden at skatteprovenuet falder. Dette vil lette efterspørgslen på arbejdskraft og gøre produktionen mere smidig og forøge produktions- og konkurrenceevnen uden at sætte finanspolitikken under pres… • Rentefradraget skal fjernes helt ved refinansiering af boligerne, og belåning være afhængig af de faktiske forbedringssomkostninger. • Der skal opstilles strammere lovkrav til realkreditlångivning, f.eks. om faldende løbetider og større egenbetaling. SDO lovgivningen skal sløjfes, og markedet skal være styret efter balanceprincippet. Der skal derfor snarest iværksættes en større udlugning af ”smarte” realkreditobligationstyper - f.eks. afdragsfrie lån, som er vækstdøden for Danmark. Luk

Hvis man købte aktier for pengene ville alting rette sig og det var meget enkelt Luk

Det er vigtigt at få finansieringen af virksomheder, boliger og meget andet til at virke igen. Så skal der en bankpakke til er det OK. Men noget for noget, som de siger i Nordea: giv det som en kapitalforhøjelse og udvid aktiekapitalen med pengene, så staten (os alle sammen) får bankaktier til gengæld. Vi har tabt på vores aktier og investeringsbeviser og ATP og LD o.s.v. så jeg foreslår at aktierne gives til vores ATP aller anden pensionsordning af staten om 3-5 år, og at de allerede fra start er navnenoteret, så alle personligt skattepligtige får aktier for 20.000 kr. Vel vidende at en almindelig aktieudvidelse med salg på det frie marked ikke er en mulighed idag. Så også bankaktionærerne er bedre stillet med en aktieudvidelse end en mulig kollaps. Luk

De skabte finanskrisen - de skabte aktieboblen - de skabte de historiske fald på boligmarkedet - de forhindrer mobilitet på arbejdsmarkedet ved at snakke bolighandlen i stå. Bankerne har med andre ord igen og igen vist, at de savner både evne og vilje til at drive bankvirksomhed på en god og ordentlig måde. Derfor er det at smide gode penge efter dårlige, at støtte bankerne. At samfundsøkonomien har brug for at sunde forretningsprojekter, forbrug og boligkøb m.v. kan finansieres er indiskutabelt - men hvorfor gøre det igennem en branche, der har igen og igen har vist, at de ikke evner at løfte opgaven. Lad i stedet staten drive bankvirksomhed. Og stil de 100 milliarder til rådighed for Nationalbanken til at udlåne direkte til virksomheder og private - og lad banker sejle sin egen sø. Luk

Kære Lars, Lene og Anders, Her er noget godnatlæsning til de små timer i juleferien, inden I skal tage Jeres livs beslutning... Der er oceaner af kloge mennesker, der har skrevet om vore problemer: Knut Wicksell udgiver i 1907 “The Influence of the Rate of Interest on Prices” hvor han introducerer begreberne realrente og naturlig rente. Hayek udgiver i 1933 “Monetary Theory and the Trade Cycle”. Her redegør han for den idé, at det er det monetære system i sig selv som er ustabilt, og at monetær inflation kan fortsætte i nogle år, uden at føre til inflation. Von Mises udgiver i 1953 “Theory of Money and Credit”. Hyman Minsky publicerer i 1957 ”Central Banking and Money Markets”, som den første i en række publikationer, hvori han beskriver ustabiliteten på kapitalmarkederne som det vigtigste aspekt i forbindelse med konjunktursvingninger. Milton Friedmann og Anna Schwartz udgiver i 1963 ”A Monetary History of The United States” sammen, hvori de konkluderer at væksten i pengemængden på kort sigt afspejles i inflationen og på længere sigt i konjunkturerne. Friedrich A. von Hayek og Gunnar Nyrdal modtager i 1971 nobelprisen for deres pionerarbejde inden for pengeteori og økonomiske svingninger, samt for deres banebrydende analyse af den gensidige afhængighed af økonomiske, sociale og institutionelle fænomener. Milton Friedmann modtager i 1976 nobelprisen for sine resultater inden for forbrugsanalyse, monetær historie og teori, samt for sin påvisning af kompleksiteten af stabiliseringspolitik. Læren fra Mises og Hayek er at en forøget pengeforsyning vil styrke produktionen – for en tid – uden at der derved bliver skabt inflation. Rentesatserne vil ligeledes være for lave og opsparingen alt for lille til at matche investeringerne, og at den resulterende kreditinflation vil fremskynde det finansielle sammenbrud. Til trods for at man i nyere tid har valgt at tildele nobelprisen til økonomer, der netop påviser sammenhængen i mellem rente, inflation og kreditinflation, samt ustabiliteten i kapitalmarkederne og sammenhængen med konjunktursvingningerne, samt at den producerede mængde af informativ lærdom fra vise økonomer, har flydt gennem hele det forrige århundrede - fra Wicksell allerede for over 100 år siden åbenbarede sammenhængen imellem den naturlige rente og realrenten for os – kommer finanskriserne åbenbart som en overraskelse ... hver gang ... Inflationen er et resultat af alt for lave rentesatser - og deraf følgende kreditudvidelser - på alt for lempelige vilkår, med en voldsom og svingende stigning i pengemængde og pengestrømshastighed til følge, der ender op i en situation hvor pengenes værdi som købekraft udhules. Prisstigningstakten i euroområdet ekslusiv i energi- og fødevarepriser ligger på 1,7%. Ligesom lønvæksten ligger på ca. 3%, - regner man stigningerne i fødevarepriser og energi med ender vi op på nær to-cifrede inflationstakter - Langt fra inflationsmålet i EU. Det problematiske ligger i at det sker på toppen af højkonjunkturen - i en konjunkturcyklus, der har fået lov at løbe h e l t ud. Uden særlige pengepolitiske og finanspolitiske finjusteringer. Den internationale økonomi er ramt af den værste krise siden depressionen i 1930erne. At FED nu har nedsat renten praktisk talt til nul vil ikke få gunstig indflydelse på økonomien. Rentenedsættelsen vil naturligvis have vis indflydelse og vil på ganske kort sigt svagt udsdætte nedsmeltningen, men at sætte FED's styrerente ud af kraft løser ikke de grundlæggende problemer i den amerikanske økonomi. De ting der sker skal sættes i relation til den samlede bevægelse i økonomien. Vi er i en cyklus og økonomien bevæger sig forudsigeligt i en bølgebevægelse. Når FED fjerner renten i verdens største økonomi, vil de bevægelser i økonomien det medfører, få systematisk indvirkning globalt i løbet af et par kvartaler. Rentesænkning betyder billigere kreditter. Billigere lån betyder øget gældsætning (fordi nogen vil være villig til at låne mere for at betale for f.eks. boliger). Det vil sige at omkring de billigere lån opstår en "boblende udvikling" ligesom når vandet i en kogekedel begynder at snurre - aktiviteten vil være stigende. Bobleøkonomien kan også karakteriseres som kunstigt skabt øget finansiel likviditet, opstået på grund af at finansielle aktiver sælges over den (hidtil) bogførte værdi. Denne spekulation får både bogføringsværdi og indtjeningen til at stige, og medfører stigende kurser, som giver større efterspørgsel og medfører at aktiver spekuleres over bogført værdi. Det bider sig selv i halen, og der vil efterhånden være skabt en voksende gældssætning, som også ender med at få "ballonen til at revne". Så enkelt er det. Det gælder naturligvis kun når rentenedsættelsen sker som udgangspunktet i en konjunkturvending. Man skal være opmærksom på at der i dag er en betydelig prisdynamik under opbygning på den mellemlange bane. Formentlig får vi endnu en inflatorisk finanseffekt af nulrenten i USA, og det kan meget vel forskubbe prisniveauet på den mellemlange horisont på grund af de udvandede krydskurser til dollaren. Naturligvis er der en nedre grænse hvor den amerikanske produktion bliver tilstrækkeligt konkurrencedygtig. Men foreløbig ser det ud til at paradigmeskiftet i USA i mellem kreditdrevet forbrugsvækst og produktivitetsfremmende finansielle stramninger ligger et g o d t stykke ude i fremtiden. De aftagende energipriser, forventningen om yderligere prisfald vil uddybe deflationen, og så længe pund og dollar er sendt i hullet, vil de lave renter og den voldsomt stigende statsgæld i de Atlantiske økonomier vil desværre sende Euro (og DKR) mod nye højder og virke direkte bremsende på de europæiske økonomier. Når renten ligger under den naturlige rente stiger pengenes omløbshastighed, vil det for en tid stimulerer væksten uden "synlig" inflatio. Men der vil også ske det at gældssætningen vil øges voldsomt på grund af de billige renter. Man kalder det kreditinflation. Kredit er likviditet for lånte penge, og lån skal man betale renter af. Hver gang der betales renter øges pengemængden og der sættes gang i en selvforstærkende cirkel af økonomiske bevægelser, som får pengene til at strømme hurtigere og pengemængden til at vokse. Men altså også gælden til at vokse tilsvarende. Dette afspejles også i de stigende priser på kapitalgoder som fast ejendom, kunst og værdipapirer. På et tidspunkt vender bevægelsen den anden vej - man vil (eller kan) f.eks ikke betale priserne på det høje niveau som de er skubbet op på. i opkonjunkturen - og højkonjunkturen har sænket arbejdsløsheden, så der er opstået et lønpres som medfører stigende lønninger. Renten er stadig lav, pengemængden øges nu pga. lønfesten, men pengene er nu pludselig ikke så meget værd, fordi man har skabt en selvforstærkende voksende pengestrøm i markedet - inflationen har holdt sit indtog. Det er her vi er nu. Problemet er nu hvordan man får pengemængden ned igen, så værdien som betalingsmiddel ikke udhules af inflationen, væksten til at blive positiv og pengene til igen at strømme... Hvis man skruer renten op, skruer man samtidig ned for pengemængden fordi omløbshastigheden falder, folk bliver mere tilbageholdende med forbrug - enten fordi de ikke har råd til at låne mere, elller måske vil flere spare op istedet for at forbruge. Når folk forbruger mindre, låner mindre, sparer mere op, og en større del af indkomsten går til at betale den eksisterende kredit så falder pengemængden. og når pengemængden falder, så daler inflationen... Problemet i den aktuelle økonomiske krise er at selvom man helt har fjernet "engros"-renten i verdens største økonomi kommer deflationen snigende alligevel? Man klør sig i hovedet i US Treasure, man kradser sig i hovedbunden i Finansministeriet i Danmark... Det er fordi man har g l e m t en vigtig pointe: Pengepolitikken handler ikke om at fastholde priser. Det handler om at justere på pengemængden eller pengestrømshastigheden, fordi når penge strømmer hurtigere har det samme effekt som en udvidelse af pengemængden, og en udvidelse af pengemængden er i sig selv inflationsskabende. Inflation betyder at pengene "bliver mindre værd". Jo lavere inflationen des større købekraft er der i pengene. Men det er to iboende egenskaber ved den almindelige konjunkturbevægelse som man ikke kan eliminere. De fremkaldes simpelthen på baggrund af vore (mere eller mindre) kvalitative økonomiske dispositioner. Recessionen er et resultat som vi har arbejdet hårdt på at skabe ved at låne med begge hænder - i et stigende tempo - og bruge løs på klods. Inflationen er et resultat af alt for lave rentesatser - og deraf følgende kreditudvidelser - på alt for lempelige vilkår, med en voldsom og svingende stigning i pengemængde og pengestrømshastighed til følge, der ender op i en situation hvor pengenes værdi som købekraft udhules. Deflationen er resultatet af knap et årti's lemfeldig omgang med finansielle værktøjer, pengepolitisk skørlevned og ignorant finanspolitik og hovedkulds fråseri. Nu står vi i det til halsen, og realiteterne banker på døren i finansministeriet, og Lars Løkke Rasmussen Du er er s l e t ikke klar! Du vil bruge 35 milliarder når bankernes indeståender skal garanteres og skyde 100 milliarder ind i bankernes egenkapital for at smøre den "træghed" der kommer i tandhjulene der helt naturligt opstår, når man låner alting ud ni gange, uden at få det tilbage igen først.. Ja, jeg sagde ni gange! Lars, Lene og Anders - I har jo en vis indflydelse på tingene, her er hvad I skal gøre: Lad være med at bruge 100 milliarder på noget vi i k k e er gode til! Lad hellere pengene stå i Nationalbanken - indtil videre, og hold en l a n g juleferie... Overlad det finansielle system til markedskræfterne (ja, lad korrektionen forløbe uden at skubbe) Fasthold og forsvar de tre hjørnesten i dansk økonomisk politik: 1. Hovedaftalen på arbejdsmarkedet 2. Fastkurspolitikken 3. Skattestoppet og gør så hellere noget for at styrke de ting vi er g o d e til i Danmark! Landbrug, skibsfart, vindmøller, olieudvinding i pladderundergrund og kridt, design... name it. Her er en liste I kan arbejde på at få effekturet så de næste 100 milliarder kommer af sig selv: • Der skal systematisk arbejdes på at Danmark får vækst i ”iderigdom”. (Internationale og/eller multinationale forskere kan bidrage til væksten. Vi skal derfor åbne det akademiske miljø og erhvervslivet for udenlandske stipendiater ved at tilbyde attraktive ordninger på internationalt niveau og betingelser. Det kunne f.eks. være med et Internationalt Center for Kræftforskning, Rum Teknologi, Epidemiologi, Hydraulik, Termik, Alternativ Energi, Økonomi, Sociologi og Ernæring. • Patenter og varemærker kunne systematisk beskyttes under en ”Lurmærket” rugekasse organisation, der også kan yde rådgivning og innovativ assistance. • Man kan iværksætte mikroøkonomiske initiativer, der fremmer iværksætteres vilkår. f.eks. personlig skattefritagelse det første år for enkeltmandsvirksomheder, og omsætningsforøgelser på 1 mio. pr. ansat kan udløse skattefritagelser. • Danskerne er alligevel et af verdens flittigste folkefærd. Så arbejdstiden kan snildt sættes op med 1½ time pr. dag. • Man kan indføre frivillig 6 dages uge - med fuld skattefritagelse for arbejdstid over 50 timer pr. uge. På den måde kan det fremme at incitamentet til at yde en ekstraordinær indsats også slår igennem på produktiviteten – uden at skatteprovenuet falder. Dette vil lette efterspørgslen på arbejdskraft og gøre produktionen mere smidig og forøge produktions- og konkurrenceevnen uden at sætte finanspolitikken under pres… • Rentefradraget skal fjernes helt ved refinansiering af boligerne, og belåning være afhængig af de faktiske forbedringssomkostninger. • Der skal opstilles strammere lovkrav til realkreditlångivning, f.eks. om faldende løbetider og større egenbetaling. SDO lovgivningen skal sløjfes, og markedet skal være styret efter balanceprincippet. Der skal derfor snarest iværksættes en større udlugning af ”smarte” realkreditobligationstyper - f.eks. afdragsfrie lån, som er vækstdøden for Danmark. Det vil iøvrigt være en sund forandring at også Staten kunne lære at sætte tæring efter næring... Luk

Vi må jo håbe at bankerne har lært at man skal passe på hvad man låner ud til hvis en ejendom kun kan forrente l mill kan den naturlivis ikke forrente 7 mill kr og derfor er nogle banker gået ned ,jeg gad vide hvor dem som har udlånt pengene har gået i skole Luk

Hvis jeg læser (CENSURERET) Banks 2007 regnskab ret, og der er mulighed for jeg ikke forstår mig på storfinansen, så er der et resultat efter skat på over 6 milliarder i 2007. Hm.. hvis jeg henvendte mig på bistandskontoret og havde et indestående på min bankbog på 3-5 gange min årsindtægt var der nok en rimelig mulighed for jeg blev samtaleemnet ved den årlig julekomsammen ved kildevandsautomaten, tror I ikke? Hvorfor skal bankerne have hjælp uden at bede om den. Og uden åbenbart at mangle penge???? Luk

Jeg er desværre meget enig med Eyvind Lyberth Nielsen - hold krudtet tørt Lars - du bliver manipuleret af bankernes lobby-maskine - lad du roligt yderligere 10 af vore alt for mange pengeinstitutter afgå ved en naturlig død - lad dem mærke, at grådighed og inkompetent bankdrift koster dem jobbet, og giv kun gaver til dem, som fortsætter med kompetent og kalkuleret risikovillighed i udlånspolitikken. Indtil nu har bank-ledelelserne kun haft sig selv og deres egen bank i tankerne. Mvh Claus Silfverberg www.prisas.dk Luk

Bland jer helt udenom, når det går godt – lad bankerne indgå i den ene mere tvivlsomme og usikre finansiering af luftkasteller og sindrige konstruktioner efter den anden og lad dem profittere og unddrage sig skattebetaling og hæve enorme bonusser. Den skal ha GAS, ska den! Når regningen skal betales – og det skal den! Da bland jer uden om, at de nu står på bremsen og ikke er hverken til at hugge eller stikke i og at nu kan selv velunderbyggede og samfundsmæssigt nødvendige investeringer pludselig ikke finansieres….bland jer uden om!! Det er bankernes forretning…men stik dem 100 mia mere!! Og bland jer uden om… ingen krav…vi er vel liberalister !? Bankerne burde tvinges til at lægge hele inveteringsporteføljen frem til offentlig beskuelse og uvildig risikovurdering – lad os dog få skilt fårene fra bukkene – før kommer der ikke gang i cashfowet. Og lad dem for f…. dø! Det er jo det, de af hensyn til ”Banken” er i gang med at gøre ved resten af erhvervslivet. Måske lidt harmfuldt... men hvad, disse pæææne mænd, trænger til et los i r.... Luk

Vi hælder i forvejen ATP og andre offentlige midler i bankernes knastørre pengekasser for at smøre den tårnhøje gearing i bankerne... Derfor - Lars Løkke Rasmussen, vil jeg tillade mig at betvivle din dømmekraft. Det er meget smart at genere en solid statskasse til lave renter i 30 år på godt og vel 90 mia ekstra. Skal den også hældes i bankernes slunkne kasser? - at skrue på gearingen i det finansielle system k u n n e have været en løsning - hvis ikke der i forvejen var ført en medløbende pengepolitik i de forgående 7 år! Politikerne h a l s e r bagefter begivenhederne og "løser" ting, der alligevel er for sent at gøre noget ved, og derved bliver skadevolder på økonomien. Bankpakke II er 100 milliarder skattekroner - kastet efter dårlige penge - lige ud af vinduet, og kommer til at koste os alle på velfærden. Forstå dog, at det er ikke et spørgsmål om penge på bordet - uanset hvor mange bankpakker version X, der læsses ovenpå, hjælper det ikke det fjerneste hvis bankerne bare indsætter likviderne på dag til dag kontoen. Bankpakke II flytter bare rundt på balancerne: Gearing af pengeinstitutternes egenkapital og statens rådighedsbeløb i Centralbanken. Det er naivt at tro pengene bliver lånt ud... I forvejen har vi med 'Bankpakke I' udstedt en statsgaranti på 35 mia kr. til indskyderforsikring, for at undgå tumulten når nedsmeltningen går igang og sat markedskræfterne ud af spil: 1. Med en knap til at lukke for short sell 2. En bemyndigelse til at fjerne ledelser/bestyrelser i forbindelse med tilsyn. 3. Samt at give "Afviklingsselskab" (de største banker) råderet og forkøbsret - og ret til at fastsætte prisen! - over andre nødlidende bankers forretninger. Den danske finansielle "redningspakke" er velegnet til at holde det danske pengemarked på danske hænder. Men som pengepolitisk værktøj gavner den ikke mere end en paraply ved en tsunami... Kronen er i dag under pres pga. at fastkurspolitikens forudsætning netop er at signalere styrke og fasthed når krydset imellem EURO og DKR udfordres. Denne politik har været en hjørnesten i dansk økonomisk politik igennem de sidste 30 år, og har båret dansk økonomi frem i en situation fra hvor udenlandsgælden var på godt og vel halvdelen af Danmarks BNP til de små 10 % den udgør idag. Et ganske flot og imponerende resultat, der hidtil har tjent skiftende nationalbankdirektører og ministerier til ære. En æra, der meget vel kan være ved sin endestation i dag. De danske redningspakker kommer til at årelade økonomien for kraft Hidtil har den danske økonomi stået stærkt - uden særlig offenlig gældsætning, med et ikke uvæsenligt handelsbalanceoverskud, en god valutabalance, et velpolstret kreditobligationsmarked og store private friværdier - alt peger på at presset på kronen vil aftage på den meget korte bane og renten igen vil falde i takt med at de udenlandske positioner af danske papirer bliver smidt på markedet, og deflationen presser priserne i nedadgående retning så renteniveauet i Euroland og USA igen vil synke. Isoleret set skal Nationalbankens rentenedsættelser på falderebet for 2008 ses som vindue af håndsrækning til de danske boligejere, som kan benyttes til at skære af den månedlige ydelse. Desværre kan det ikke forventes at de lave renter vil fortsætte ret længe. Tak til Bernstein for en uvurderlig julegave til de trængte privatøkonomier - som altid rettidig omhu fra Nationalbankdirektøren! Spørgsmålet er i hvor høj grad en ændret finanspolitik hvor hver enkelt dansker skyder 20.000 kr. - eller 100 milliarder ind i forøget offentlig gældsætning vil påvirke den danske realøkonomi. Jeg anslår at kronen vil være under forøget pres frem til terminen årskiftet 2008- 2009, ligesom at det er sandsynligt at renten holdes 1 - 2,5 % over ECB's styrerente mens valutabalancen forsøges styrket. Et vindue der meget vel kan forkyde sig til 3,5 til 4,75 % eller det der er værre på grund af det voldsomme skifte i finanspolitikken som Bankpakke II vil medføre eksponerer danske obligationer - den stærke kronekurs og høje rente til trods - og vil være gnisten, der starter brandudsalgende. Den delvise market maker ordning vil sandsynligvis stoppe igen når de trængte udenlandske investorer kaster de danske papirer i forbindelse med terminen 2008-2009. Men de aftagende energipriser, forventningen om yderligere prisfald vil uddybe deflationen, og så længe pund og dollar er sendt i hullet vil de lave renter og den voldsomt stigende statsgæld i de Atlantiske økonomier desværre sende Euro (og DKR) mod nye højder og virke direkte bremsende på de europæiske økonomier. Bevægelsen vil forstærkes mod årskiftet, hvor også C-20 indexet vil synke væsenligt, og der er sandsynlighed for at presset først aftager i løbet af de næste 9 måneder - men presset på kronen forventes i første omgang at aftage i løbet af andet kvartal 2009, hvor vil vil opleve at ECB vil sænke styrerenten fra 2½ til 2 procent. Desværre vil Bankpakke II få den særdeles ubehagelige effekt på den danske rente på rentespændet til Euro som kan forudses at vokse markant i løbet af første kvartal 2009 til 3,5 -4,75 over ECB's styrerente pga de store udenlandske drop af danske papirer som vil belaste valutabalancen. Globalt set vil den forøgede pengeforsyning være den rene gift for økonomien og i høj grad være inflationsskabende, ligesom rentesatser på 0-0,5 henholdsvis 1,5 % vil være alt for lave til at sikre at opsparingen matcher investeringerne, og en styrket kreditinflation vil blot forstærke det igangværende finansielle sammenbrud. Til den tid vil også politisk uro i Eurolandene omkring de manglende virkninger af de voldsomme likviditetspakker og nationaliseringer, de massive massefyringer i de europæiske industrier og eskalerende konkurser have tvunget de svageste nationer op i en finansiel blindgyde, hvor subsidierende statsopkøb af fødevarer og regulær industristøtte sætter EU samarbejdet i en umulig klemme. Spekulationsarbitrage imellem pund og euro og dollar og euro vil herefter tvinge medlemstaterne til massive valutaindsprøjtninger i ECB. De voldsomt forøgede gældsætninger vil tvinge styrerenten ned nær nul som i USA og England. Deflationen vil være en realitet og samhandlen reduceres til et minimum. Bankkrak, massefyringer og konkurser vil her dødsmærke Eurosamarbejdet. I løbet af 3. kvartal vil de første lande forlade Eurosamarbejdet. I fjerde kvartal vil halvdelen af arbejdstyrken være sendt på gaden i USA og priserne på fast ejendom vil være være faldet til et absolut nulpunktet, og depressionen vil være en realitet. Det er ikke forsent at spare på krudtet Lars Løkke Rasmussen, vi får brug for det, og husk: Vi ved godt at det var d i g der smed pengene ud ad vinduet, vil du have den siddende på dig? Luk