Politik

Kulturminister lover skattefrie OL-præmier

25-08-2008 21:30 De hjemvendte danske OL-medaljetagere brød ud i spontan jubel, da kulturminister Brian Mikkelsen mandag aften i Kastrup Lufthavn kunne meddele, at de præmiepenge, som atleterne har sikret sig under OL ikke skal beskattes som almindelig indkomst.

Det har ellers tidligere været praksis, men noget, som kulturministeren ikke har fundet rimeligt.

"For nogle år siden indførte jeg en lovændring, som betød, at når kunstnere får en kunstpris, så skal de ikke betale skat af pengene. At man har skulle betale skat af dem, har jeg ikke kunnet forstå og det strider i mod min moral. Vi fik ikke idrætsfolk med dengang, fordi det var svært rent skatteteknisk. Det der sker nu er, at medaljetagerne kommer på lige fod med andre kunstnere," siger Brian Mikkelsen til Ritzaus Bureau.

Gået lidt på klingen erkender justitsministeren dog, at lovændringen endnu ikke har et flertal bag sig.

"Det er rigtigt. Der var et flertal i folketinget for den tidligere aftale, og jeg kan ikke forestille mig, at de skulle stemme i mod den her gang," siger Brian Mikkelsen.

Team Danmark giver 100.000 kroner for en guldmedalje, 70.000 kroner for en medalje af sølv og 35.000 kroner for en af bronze.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Kulturminister lover skattefrie OL-præmier*****||*****De hjemvendte danske OL-medaljetagere brød ud i spontan jubel, da kulturminister Brian Mikkelsen mandag aften i Kastrup Lufthavn kunne meddele, at de præmiepenge, som atleterne har sikret sig under OL ikke skal beskattes som almindelig indkomst.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement