Politik

Fogh: Aflyste operationer er patienternes problem

13-05-2008 12:18 Hellere i dag, end i morgen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ønsker konflikten på sygehusområdet afsluttet så hurtigt som muligt, men han afviser, at der er et regeringsindgreb på vej.

"Regeringen har ingen som helst planer om at gribe ind i konflikterne. Hvor beklagelig konflikten end er, så er det lovlige konflikter, der er et led i en almindelig overenskomstforhandling på det danske arbejdsmarked, og den model mener vi, det er vigtig at stå vagt om. Altså med andre ord mener vi, at parterne på arbejdsmarkedet selv må finde en løsning uden politikernes indblanding," sagde Anders Fogh Rasmussen på det ugentlige pressemøde.

180.000 ramt af sygehuskonflikt

Statsministeren indledte selv pressemødet med at beklage, at op til 180.000 mennesker er blevet ramt af udskydelser af planlagte undersøgelser eller operationer.

Fogh Rasmussen understregede, at han håbede på en snarlig løsning i forbindelse med det planlagte møde senere tirsdag mellem arbejdstagersiden FOA (Fag og Arbejde) og arbejdsgiverne samlet i regionerne, der varetager driften af sygehusene.

"Jeg håber, at det kan blive startskuddet til at finde en løsning, så strejken kan stoppe. Den generer efterhånden rigtig mange mennesker," sagde Fogh, der senere uddybede sit ønske om en hurtig løsning.

"I dag er bedre end i morgen, og i morgen, er bedre end i overmorgen," sagde Fogh.

Patienternes problem

Adspurgt om det ikke var regeringens problem, at så mange patienter var ramt af konflikten, og at det ville tage det meste af et år at indhente de mange aflyste operationer, sagde Fogh.

"Først og fremmest vil jeg sige, at det er patienternes problem, det er jo dem det går ud over, at en række planlagte operationer er blevet aflyst eller udsat. Det er jo virkelig et menneskeligt problem, der rammer mange."

Han anerkendte, at den dag konflikten så endelig stopper, så forestår der et stort arbejde med at indhente det tabte.

"Den dag konflikten måtte stoppe, der står vi over for et kolossalt arbejde med at indhente den pukkel, der er blevet oparbejdet, så det er bestemt et problem og det understreger, at parterne finde må finde en løsning hurtigst muligt. Jo før jo bedre," sagde Fogh.
borsen statistik bnt
*****||*****Fogh: Aflyste operationer er patienternes problem*****||*****Hellere i dag, end i morgen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ønsker konflikten på sygehusområdet afsluttet så hurtigt som muligt, men han afviser, at der er et regeringsindgreb på vej.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement