Politik

Forbrugerråd ønsker indgreb mod lånehajer

03-04-2008 09:39 Med årlige låneomkostninger på helt op til 60 pct. er Danmark fristed for lånehajer, der yder risikable lån.

Det er fuldt lovligt for lånehajerne at udbyde de dyre lån, men i mange andre lande er der grænser for, hvor høje renter man vil acceptere, skriver Forbrugerrådet, der ønsker en ændring af ågerparagraffen.

En model som Forbrugerrådet anbefaler er den hollandske, hvor kreditomkostningerne ikke må overskride 18 procent om året. Modellen svarer til at trække grænsen ved Nationalbankens diskontosats plus 14 procent. Lignende modeller findes i en stribe lande, vi normalt sammenligner os med.

"Det manglende loft over lånerenterne betyder i praksis, at man her i Danmark åbner for, at der ydes meget risikable lån. Kreditgivere med høje priser kan tillade sig at slække på kreditvurderingerne - eller måske helt undlade at foretage dem. Kreditgivere med lave priser er derimod nødt til at foretage grundige sorteringer i deres kunder for at undgå tab. I praksis kan det betyde, at folk, der slet ikke har mulighed for at tilbagebetale et lån, kommer til at gældsætte sig yderligere, med store personlige og samfundsmæssige omkostninger," siger Troels Holmberg, økonom i Forbrugerrådet.

Risikabel långivning er ikke blot en sag mellem långiver og låntager. I Sverige anslår myndighederne, at overgældsætning årligt koster samfundet milliarder. Det anslås, at der i Sverige findes omkring 400.000 overgældsatte, som har stadigt tilbagevendende problemer med at betale afdrag og regninger. Lignende resultater er man kommet frem til i andre lande, skriver Forbrugerrådet.

Forbrugerombudsmanden har netop vurderet, om der for en konkret udbyder af de såkaldte sms-lån til priser på mellem 15.000 og 1.000.000 procent i ÅOP, kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om åger.

Loven forudsætter imidlertid, at en långiver skal have udnyttet - og været klar over - en såkaldt 'underlegenhedstilstand' hos låntageren.

"Dermed vil ågerparagraffen sjældent - om nogen sinde - kunne bruges på hurtige kontantlån, uanset prisen. Derfor er der et stort behov for en revidering af ågerparagraffen. I lande, vi normalt sammenligner os med, nægter man at give frit lejde til at drive rovdrift på medborgere med en svag økonomi. Hvis en forbruger er så presset økonomisk, at han eller hun er nødt til at acceptere et lån med 40 procent i rente, så mener jeg helt klart, at der er tale om åger," siger Troels Holmberg.

Forbrugerrådet arbejder derfor på at få en revision af ågerparagraffen, som kan beskytte mod de ekstreme priser, der er på nogle typer hurtiglån.

Orla Hav, forbrugerordfører for Socialdemokraterne, støtter Forbrugerrådets ønske og vil fremsætte et lovforslag, der skal stoppe problemerne med de danske lånehajer.
borsen statistik bnt
*****||*****Forbrugerråd ønsker indgreb mod lånehajer*****||*****Med årlige låneomkostninger på helt op til 60 pct. er Danmark fristed for lånehajer, der yder risikable lån.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement