Politik

Fogh overvejer klimaministerium

15-11-2007 13:37 Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er langt inde i overvejelser om at udpege en klimaminister, der skal have rettet fokus mod FN's klimatopmøde i 2009, som afvikles i København.

Ritzau erfarer fra flere kilder tæt på regeringen, at et klimaministerium er under opsejling.

Når partilederne Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen i disse dage taler sammen om den forestående regeringsdannelse, er et af emnerne, hvordan klimaministeriet skal skrues sammen.

I dag er miljøminister Connie Hedegaard (K) regeringens frontkæmper i klimaspørgsmål, mens energipolitikken hører under transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen (K). Kilderne peger på, at det hælder mod en løsning, hvor klima og miljø samles i et ministerium, som også har vedvarende energi under sig.
Connie Hedegaard er udset til at være klimaministeren.

Ritzau traf torsdag Jakob Axel Nielsen på Christiansborg, men han ville ikke sige noget om, hvorvidt hans ministerium kan blive splittet.

"Nu må se, hvad de overvejelser, der foregår for tiden, fører med sig," siger han.


/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Fogh overvejer klimaministerium*****||*****Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er langt inde i overvejelser om at udpege en klimaminister, der skal have rettet fokus mod FN's klimatopmøde i 2009, som afvikles i København.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement