Anders Krab-Johansen, ansv. chefredaktør

Kronik: Nye integrationscentre vil få flygtninge hurtigere på arbejdsmarkedet
Carsten Koch
Foto: PR
Opinion Af , , ,
Ved at lægge sprogcentre og aktiveringsindsatser sammen på nye integrationscentre vil flygtninge få en hurtigere vej til arbejdsmarkedet i Danmark.

I dag er integrationsindsatsen delt i to. Når flygtninge flytter fra et asylcenter og bliver placeret i en kommune, skal de følge danskuddannelsen på et sprogcenter, og de skal følge en aktiveringsindsats, som kommunerne typisk står for. Der er ingen krav til samarbejde eller vidensdeling mellem de to indsatser. Det er et problem, men der er en oplagt løsning: Nemlig, at kommunerne fremover skal lægge danskuddannelsen og aktiveringsindsatsen sammen. Der bør skabes egentlige integrationscentre, hvor hele indsatsen kommer til at foregå på samme sted og under samme ledelse. Danskuddannelsen og aktiveringsindsatsen vil på integrationscentrene smelte sammen til en intensiv, målrettet og sammenhængende indsats for den enkelte flygtning.

Med en sådan ramme ville man hurtigere kunne få flygtninge ud på arbejdsmarkedet, selvom der også kræves en række andre tiltag for at det lykkes. Først og fremmest fordi ansvaret for indsatsen bliver samlet på et sted. Der vil således ikke være vigtig viden om flygtningens muligheder og potentiale, der går tabt mellem danskuddannelse og aktiveringsforløb, og der vil ikke være opgaver eller ansvar, der falder mellem to stole.

Indsatsen kan samtidig blive langt mere mål- og virksomhedsrettet. Danskundervisningen og aktiveringsindsatsen skal supplere og overlappe hinanden. Hvis man f.eks. har et tema om jobmuligheder i detailhandlen i aktiveringsforløbet, kan man på danskuddannelsen lære de ord og vendinger, man har brug for at kunne begå sig i netop den branche. De ansatte får således en dobbeltfunktion, hvor der stilles store krav til deres evne til både at undervise i dansk, men også til at være virksomhedsrettet.

Motivation og fremmøde

For den enkelte flygtning vil en samling af indsatserne på integrationscentrene have positiv betydning. Flygtningen vil opleve et mere ensartet tilbud, som hele tiden foregår i kendte rammer. Flygtninge skal kun møde op ét sted. De kommer til at have et stærkere tilhørsforhold til stedet, de møder de samme konsulenter og medstuderende hver dag, og de oplever, at der er kontakt og dialog mellem konsulenterne om deres forløb. Det mere målrettede forløb er i høj grad med til at fastholde borgernes fremmøde og motivation for at lære sproget, blive integreret i samfundet og få et job i Danmark.

Et andet plus vil være bedre mulighed for at indsamle og lave sammenlignelig statistik over integrationscentrenes resultater. Og med et bedre overblik over resultaterne bliver det hele tiden muligt for integrationscentrene, kommunerne og de relevante ministerier at have et overblik over, hvilke integrationscentre, der f.eks. er dygtige til at få flygtninge i job. Det er afgørende, at indsatsen er evidensbaseret, så midlerne bliver brugt mest effektivt. Man kunne i den forbindelse også overveje om resultatafhængig afregning af integrationscentrene var et middel til at understøtte centrenes arbejde med at udvikle metoder og tilgange, så målet om at få flygtninge i job eller uddannelse bliver nået.

Haster

I 2015 i Danmark ender vi med at modtage minimum 20.000 asylansøgere, og presset på vores evne til at integrere de nye borgere i det danske samfund er enormt. Der er brug for handling nu, for alle tal viser, at integrationen af de nye borgere på det danske arbejdsmarked er slået fejl.

© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

π