Obligationer: Renterne bakker før rentemøde i Federal Reserve
Foto: Yuri Gripas/Reuters/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Der er mindre rentefald på det danske obligationsmarked onsdag morgen, hvor investorerne kigger frem mod rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der slutter klokken 20.

Efter få minutters handel er renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 0,49 pct., hvilket er et fald på 1 basispoint sammenlinget med tirsdag eftermiddag.

Før rentemødet i Federal Reserve er der en klar forventning om, at renten bliver hævet 25 basispoint til 1,75-2,00 pct. 92 ud af 92 adspurgte økonomer hos Bloomberg News venter en forhøjelse.

Blandt investorerne vil der derfor især være fokus på, hvilke indikationer der kommer om centralbankens renteforventninger for resten af 2018.

- Forud for mødet er det store spørgsmål, om bankens renteprognose vil signalere tre eller fire forhøjelser i alt i 2018. Ifølge prognoserne for marts skal der kun et enkelt FOMC-medlem (bankens rentekomité, red.) til at ændre balancen fra tre til fire, skriver chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea i en kommentar.

- Vi skønner, at der er en relativt stor sandsynlighed for en prognoseændring i juni til fire forhøjelser i alt, skriver han.

Onsdagens nøgletalskalender byder ikke på de tungeste tal, men der vil være industriproduktion i eurozonen for april samt producentpriser i USA for maj at se frem mod.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Chokerende tal" om dybe fald i bankaktier

Det skriver medierne: Novo-topchef vil kaste nogle håndgranater

Skype-stifter: Danske pensionskæmper sidder for hårdt på sparegrisen

Mens du sov: Uro på asiatiske markeder før dagens vigtige oliemøde

Mens du sov: Trump puster yderligere til handelsuro og sender flere aktieindeks i rødt

Det sker i dag: EU kickstarter straftold overfor USA

Det skal du vide om aktiemarkedet fredag

35 Wall Street-banker klarer årlig stresstest

Vil du blive i London efter brexit? Ok, men det koster 550 kr