Økonomi Af
Den Internationale Valutafond, IMF, er parat til at udlåne op til 50 mia. dollar (314,6 mia. kr.) til Argentina. Standbyarrangementet, der blev annonceret torsdag, løber over tre år. Et beløb der langt overstiger det, markederne havde forventet.

Det skriver Financial Times.

Størrelsen på lånet til Argentina, der var på dagsordenen hos IMF's bestyrelse, var oprindeligt forventet til at være tættere på 30 mia. dollar.

- Jeg troede, at det ville være stort, men det her overgår alle forventninger. Gode nyheder. Det er nu klart, at landet har rigelig mulighed for at betale sin gæld, lød det fra Miguel Kiguel, der er økonom, i en tweet, skriver Financial Times.

Argentinas præsident, Mauricio Macri, bad for en måned siden om hjælp fra IMF efter en stor efterspørgsel på pesoen. Valutaen tabte næsten en femtedel af sin værdi over to uger efter et opsving i den amerikanske dollar.

Christine Lagarde, der er administrerende direktør hos IMF, har forklaret, at formålet med planen er at styrke den argentinske økonomi for at hjælpe alle argentinere.

- Jeg er glad for, at vi kan bidrage til dette forsøg ved at yde finansiel støtte, der vil styrke markedstilliden og give regeringen mulighed for at tage hånd om en række længerevarende svagheder, siger Christine Lagarde til Financial Times.

Foruden lånet fra Den Internationale Valutafond udtalte den argentinske regering torsdag, at andre internationale institutioner vil låne Argentina næsten 6 mia. dollar over det næste år.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Genmab: Darzalex-salget går frem med 12 pct i USA i maj

Nordea: Investorerne skal kunne tåle en del - handelskrig kan påvirke selskaberne

Det skriver medierne: A.P. Møller Holding klar til at skyde mia i varmt vand

Arving gør klar til at overtage roret i mæglergigant

Italiensk restaurant er atter verdens bedste

Mens du sov: Trumps handelsrådgiver - "Kina har mere at tabe på handelskrig end USA"

Niels Lunde: Kære topchefer i finanssektoren, hvis I vil slå Amazon, må I skabe personligt nærvær til montricepigerne i Thy

Forsvarsforlig bombe under dansk nichefirma

Mens du sov: Investorerne holder vejret efter stor amerikansk aktienedtur