USA: Centralbank vil lette byrden for amerikanske banker
Jerome Powell og den øvrige bestyrelse i Federal Reserves har stemt for om nyt tiltag, der gør det muligt for banker at spekulere i egne markeder.
Økonomi Af
Den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, bestyrelse besluttede onsdag at arbejde videre med en proces, som skal gøre det lettere for amerikanske banker at agere i de finansielle markeder og reducere deres omkostninger. Beslutningen betegnes som en sejr for den amerikanske banksektor, som har kæmpet mod begrænsningerne i Volcker-reglen, siden den blev til lov efter finanskrisen i 2008.

Reglen begrænser amerikanske banker, der er forsikret af staten, i at spekulere i finansmarkederne for egne penge for derved at undgå store tab til skatteyderne, men bankerne i USA har længe talt for ændringer, fordi de mener, reglen er for kompleks og for dyr for dem.

Den amerikanske centralbanks bestyrelse med Jerome Powell i spidsen stemte onsdag med stemmerne tre mod nul for tiltaget, der er blevet muligt, efter at bankens bestyrelse nu er domineret af folk, som præsident Donald Trump har udpeget. Og onsdagens beslutning får da også ros med på vejen af Trumps administration.

Et af forslagene fra centralbanken er, at Volcker-reglen skal tilpasses bankernes størrelse, så alene de største banker vil blive udsat for de hårdeste krav, skriver Financial Times. Et andet tiltag vil gøre det lettere for banker at påvise, at deres ageren i markedet er som såkaldte "market makers" på vegne af udstedere så som børsnoterede virksomheder, hvilket er en udbredt praksis, snarere end at de selv spekulerer for egne penge.

Federal Reserve ønsker ifølge en meddelelse onsdag at strømline Volcker-reglen, der oprindeligt fyldte 964 sider, og gøre op med ineffektive krav i den. Men banken understregede samtidig, at man stadig er for loven, der altså forhindre banker i at investere deres egen kapital i markedet.

Reglen ændrede ifølge Financial Times markant på Wall Street-bankernes strukturer, da den tvang bankerne til at lukke eller frasælge deres afdelinger, som investerede bankernes egne penge, ligesom de heller ikke må investere i hedgefonde eller kapitalfonde.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Genmab: Darzalex-salget går frem med 12 pct i USA i maj

Nordea: Investorerne skal kunne tåle en del - handelskrig kan påvirke selskaberne

Det skriver medierne: A.P. Møller Holding klar til at skyde mia i varmt vand

Italiensk restaurant er atter verdens bedste

Mens du sov: Trumps handelsrådgiver - "Kina har mere at tabe på handelskrig end USA"

Niels Lunde: Kære topchefer i finanssektoren, hvis I vil slå Amazon, må I skabe personligt nærvær til montricepigerne i Thy

Forsvarsforlig bombe under dansk nichefirma

Mens du sov: Investorerne holder vejret efter stor amerikansk aktienedtur

Trump rammer DSV-aktien hårdt