Fed-chef: Nye markeder kan klare højere renter
Fed-chef, Jerome Powell, tror ikke på, at forhøjede renter vil skabe turbulens
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, frygter ikke for, at den stigende amerikanske toneangivende rente vil skabe turbulens i økonomierne i de nye markeder.

Ifølge Powell, der er formand for styrekomiteen i Federal Reserve, er de amerikanske rentebeslutninger ikke den vigtigste faktor til at afgøre strømmen af penge ind og ud af de nye økonomier, og han påpegede, at den amerikanske centralbanks indflydelse på de globale finansielle forhold ikke skal overvurderes.

Det skriver Bloomberg News.

Jerome Powells bemærkninger faldt i forbindelse med en tale, som han holdt i Zürich i Schweiz.

"Der er god grund til at mene, at normaliseringen af pengepolitikken i udviklede økonomier fortsat vil være håndterbare for nye økonomier," sagde Powell og fortsatte:

"Markederne skal ikke være overraskede over vore handlinger, hvis økonomien bevæger sig på linje med forventningerne."

Det har dog været bemærket, at både Rusland og Argentina har måttet aflyse salg af statsobligationer, skriver Bloomberg News. Med stigende amerikanske renter, er amerikanske obligationer nemlig blevet mere attraktive som alternativer.

Det har ramt Argentina dobbelt, da landet oplever en meget høj inflation, over landets centralbanks mål på 15 pct., hvilket har betydet et udsalg af pesoen og argentinske obligationer. Det har betydet, at landets centralbank inden for ti dage har forhøjet sin rente tre gange med i samlet knap 13 pct.point til 40 pct. Pesoen er dog stadig faldet 20 pct. i år.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Hvidvasksager vokser markant

Opsigtsvækkende udmelding: "Markedet underminerer regering i Italien"

Et brev fra Trump gjorde ondt på de amerikanske aktier

Debat: Lommeregneren ligger fint hos økonomerne

Nye børsselskaber falder ofte i pris et år efter noteringen

Trump-aflysning af topmøde tog Sydkorea på sengen

Analytikere ser Pandora-potentiale i Kina trods kurshug

Helle Ib: TV2-salg blafrer i svære medieforhandlinger

Chefstrateg: Derfor falder aktier og renter efter Trumps aflysning