Centralbankbosser parate til inflation over 2 pct i USA
Medlem af den amerikanske centralbank, Federal Reserves, styrekomite, William Dudley frygter ikke inflation på over 2 pct.
Foto: Alvin Beaz/ Reuters/ Ritzau Scanpix
Økonomi Af
En af de højtstående medlemmer af den amerikanske centralbank, Federal Reserves, styrekomite, William Dudley, er på ingen måde bekymret, hvis inflationen i USA i en periode skulle overstige bankens eget mål om en inflation over 12 måneder på 2 pct.

"Jeg har mange gange sagt: At være lidt over 2 pct. efter at have været under 2 pct. i mange, mange år, er ikke et problem," sagde William Dudley i et interview med Bloomberg News fredag.

William Dudley er chef for centralbanken i New York og næstformand i Federal Reserves styrekomite, Federal Open market Committee (FOMC).

Netop afholdt rentemøde



Tirsdag og onsdag i denne uge holdt Federal Reserve rentemøde, og man valgte at fastholde renten i intervallet 1,25 til 1,50 pct. I meddelelsen fra banken bed man mærke i, at centralbanken nu ser inflationen "bevæge sig mod" målet på 2 pct., mens man hidtil har beskrevet inflationen som "under" de 2 pct. Banken fik desuden indføjet, at inflationsmålet er "symmetrisk", og derved åbnede den op for, at inflationen altså kan ligge på begge sider af 2-tallet.

Samtidig fastholdt banken også sin formulering om "gradvise forhøjelser" af den toneangivende rente, hvilket efter en forhøjelse i marts tolkes som yderligere to rentestigninger i 2018.

Flere og flere aktører venter dog nu, at der kan komme tre mere i år. Første gang allerede på næste rentemøde til juni.

William Dudleys kommentar blev stort set gentaget af John Williams, der er chef for centralbankens afdeling i San Francisco, og som en måned skal overtage Dudleys plads i FOMC.

"Personligt er jeg komfortabel med, at inflationen skyder over de 2 pct. i en periode, sagde Williams til CNBC og uddybede, at ordet "symmetrisk" netop pegede på, at inflationen nogle gange kunne være over såvel som under.

Signalerne fra Federal Reserve opfattes som om, at den ikke ser grund til at gå videre med de planlagte renteforhøjelser end de to, man allerede har signaleret. Så her er banken i tiltagende grad uenig med flere og flere økonomer og strateger.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Så ved man, at man er nødt til at lukke og slukke"

Boligejere går glip af gylden mulighed i sommervarmen

Kærestepar bag innovativ skjortesucces: Vores startup kommer før vores forhold

Bureaukratiske opgaver fik krimiforfatter Steffen Jacobsen til at forlade lægegerningen

Så mange fremvisninger kræver det at sælge et sommerhus eller en storbylejlighed

Tag en dukkert fra havnemolen - aftensolen rammer La Banchina sidst

Salget af sommerhuse halter efter sidste år - er du klar til at købe et?

Priserne på receptpligtig medicin er faldet markant

Raawii: "Vi skal være et kulturelt, humanistisk firma, men vi er ikke bange for profit. Det er jo ikke velgørenhed"