Økonomi Af
Der blev skabt 164.000 nye job uden for landbruget i april. Det viser den nye jobrapport fra USA.

Det er et stykke under markedets forventning på 193.000, men til gengæld vanker der en pæn opjustering af den ekstremt skuffende martsrapport, der først meldte om 103.000 job.

 I virkeligheden blev der skabt 135.000 job i marts, så over to måneder ser jobskabelsen mere fornuftig ud. Og ledigheden er dalet fra 4,1 til bare 3,9 pct., som er det laveste niveau i 18 år.

Til gengæld steg de amerikanske lønninger kun med 0,1 pct. i april, hvor markedet havde forventet en stigning på 0,2 pct.. Samtidig blev lønstigningstakten i marts også revideret ned, og årsstigningstakten er dermed faldet fra 2,7 til 2,6 pct.

Skuffende og mærkeligt

Og det er både skuffende og mærkeligt, vurderer Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank

"Jobopsvinget har varet i lang tid nu, og det store mysterium er, hvorfor det strammere arbejdsmarked indtil videre ikke har ført højere lønvækst med sig endnu. Lav lønvækst og inflation er sammen med den lave produktivitetsvækst et af de store økonomiske mysterier i øjeblikket," siger Mikael Olai Milhøj.

 Han understreger, at 2,6 pct. ikke er meget i et historisk perspektiv.

"Inflationspresset er altså fortsat moderat. Én af årsagerne er nok, at inflationsforventningerne er faldet, hvilket gør det sværere for den amerikanske centralbank at fastholde inflationen omkring 2 pct," siger Danske Bank-analytikeren.

Powell sætter renten op igen

Men alligevel kommer Powell og co i den amerikanske centralbank til at køre videre med rentestigninger i år, lyder dommen,

"Vi tror stadig, at den amerikanske centralbank kommer med to-tre rentestigninger yderligere i år, hvilket er på linje med markedsprisningen og Fed's egne signaler. Vi tror, at den amerikanske centralbank vil fortsætte med at sætte renten op til næste år, hvor opsvinget vil fortsætte," siger Mikael Olai Milhøj.

Han understreger, at der her er større uenighed mellem markedet og signalerne fra Fed.

Markedet vil give sig

"Der bliver det interessant at se, hvem der giver sig. Men vi tror altså, at det bliver markedet," siger Mikael OIai Milhøj.

Hvis Fed bliver ved med at hæve renten, så er der i hvert fald lagt op til højere renter i den korte ende af rentekurven.

Det er et interessant mønster, for så bliver rentespændet mellem de lange og korte renter formentlig mindre.

"Flere og flere er begyndt at udtrykke bekymring over det lille rentespænd. Det skyldes, at et negativt rentespænd – altså at de korte renter er højere end de lange renter – tit har været et forvarsel om, at en recession er på vej," siger Mikael Olai Milhøj.

(opdateres)


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Hvidvasksager vokser markant

Opsigtsvækkende udmelding: "Markedet underminerer regering i Italien"

Et brev fra Trump gjorde ondt på de amerikanske aktier

Debat: Lommeregneren ligger fint hos økonomerne

Nye børsselskaber falder ofte i pris et år efter noteringen

Trump-aflysning af topmøde tog Sydkorea på sengen

Analytikere ser Pandora-potentiale i Kina trods kurshug

Helle Ib: TV2-salg blafrer i svære medieforhandlinger

Chefstrateg: Derfor falder aktier og renter efter Trumps aflysning