IMF-chef: Det er stadig muligt at undgå handelskrig
Foto: Arkivfoto: Shawn Thew/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Der er stadig mulighed for at afværge en handelskrig mellem USA og Kina gennem multilaterale forhandlinger.

Sådan lyder det fra Maurice Obstfeld, der er cheføkonom ved Den Internationale Valutafond (IMF).

"På det her tidspunkt, selv om nogle advarselsskud er blevet affyret, er det mere en falsk krig," siger han.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tirsdag offentliggør IMF en prognose, der giver et bud på, hvordan valutafondens eksperter ser den globale økonomiske udvikling.

Rapporten bliver offentliggjort i Washington ved IMF's forårsmøde, hvor Obstfeld taler til pressen.

Tidligere på året i januar opjusterede IMF sit bud på, hvordan væksten i verdensøkonomien ville folde sig ud. Prognosen for vokseværket lød på 3,9 procent i år og 3,9 procent til næste år.

Prognosen blev hævet på grund af stærke økonomiske nøgletal fra Asien og Europa.

Men det skete også på grund af en forventet positiv væksteffekt af USA's præsident Donald Trumps skattelettelser.

I den friske prognose har valutafonden valgt at fastholde det, der blev forudset i starten af året.

IMF sætter vækstskønnet for Europa op med 0,2 procentpoint i 2018 til 2,4 procent.

I USA bliver det også sat op med 0,2 procent i både 2018 og 2019 til henholdsvis 2,9 og 2,7 procent.

En egentlig handelskrig vil være "gift" for den globale vækst, vurderer Signe Roed-Frederiksen fra Arbejdernes Landsbank i en kommentar til prognosen.

"Men heldigvis blæser der nu mildere vinde over forhandlingerne," siger hun.

USA's præsident har på det seneste truet med at lægge told på kinesiske varer for milliarder af dollar. Kina har svaret igen med tilsvarende trusler.

Risikoen, for at en handelskrig bryder ud, har udløst nervøsitet på de globale finansmarkeder.

Onsdag drager finansminister Kristian Jensen (V) mod Washington for at deltage i forårsmøderne.

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Trustpilot: Udlændinge er med til at uddanne os

Iværksætterpanel om lønkrav: Lav en blanding af løn og aktier

Taxakunder raser over standardpriser der let kan lande på det dobbelte

Burberry brænder tasker, tøj og parfume for millioner

Brøndby sælger Christian Nørgaard til Fiorentina og opjusterer forventningerne

Taxa har banket startprisen ned til 3 kr. - med ét bestemt formål

EU vil stoppe dansk indgreb mod lastbiler

Torsdagens aktier: Mærsk trampede til tops og trak C25 i grønt

EU advarer om brexit-kollaps: Lange køer, nyt papirarbejde og stor økonomisk skade