IMF: Væksten fortsætter et par år endnu - men så er det slut
Foto: Scanpix/Thomas Mukoya
Økonomi Af
Den Internationale Valutafond, IMF, forventer, at den globale økonomisk vækst vil fortsætte med at vokse de næste par år. Men så er det også slut, skriver IMF i sin prognose.

Globalt set ser IMF økonomien vokse med 3,9 pct. både i år og næste år.

 Det er især udsigten til centralbankernes opstramning af pengepolitikken, færre effekter af amerikanske skattereformer og en lavere vækst i Kina, der får IMF til at sige, at opsvinget kan slutte i 2020, skriver Bloomberg News.

Inden da kommer dog en tid med fremgang for USA, der har fået løftet prognosen med henvisning til selv samme skattelettelser.

IMF ser den amerikanske økonomi vokse med 2,9 pct. i år, hvilket er 0,2 pct. højere, end da IMF sendte sin prognose på gaden i januar i år. Næste år er den vækst sat til at være 2,7 pct., hvilket også er en smule højere end tidligere antaget.

IMF's cheføkonom, Maurice Obstfield, siger i forbindelse med prognosen, at en øje-for-øje-handelskrig ikke kaster noget godt af sig.

 "De første skud i en potentiel handelskrig er nu affyret. Konflikten kan tiltage, hvis skattepolitikken i USA driver handelsunderskuddet endnu højere i vejret, og Europa og USA ikke gør noget for at reducere sine overskud," siger Maurice Obstfield ifølge Bloomberg News.

I en kommentar til prognosen siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Signe Roed-Frederiksen, at en egentlig handelskrig kan være gift for den globale vækst. Hun peger dog på, at der i øjeblikket blæser mildere vinde over forhandlingerne.

Samtidig påpeger hun, at et stigende inflationspres i USA kan være en risiko for den globale vækst.

- For det vil tvinge den amerikanske centralbank til at træde på bremsen og sende renterne i vejret og dermed lægge en alvorlig dæmper på forbrugs- og investeringslyste, siger Signe Roed-Frederiksen.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Taxa har banket startprisen ned til 3 kr. - med ét bestemt formål

Av: Ny bundrekord blandt selvstændige - historisk lav beskæftigelse

UBS: Danske Bank er den mest attraktive investering blandt nordiske banker

Nordea-boss om nyt aktiekøb i svensk kapitalforvalter: Vi vil se flere opkøb og partnerskaber

Handelskrigen har udløst kæmpe lussing til kinesiske aktier - amerikanske aktier er blevet strøget med hårene, men hvad nu?

Iværksætter vil have træning på arbejdspladser: "Du kan jo snildt skrive på din pc, mens du går på et løbebånd"

De ældre er jobmarkedets vindere: "Vi ansætter folk over 55 år, fordi det er det bedste"

Aktiestatus: Tæsk og stigninger til Pandora og storbankerne

Analytiker efter Pandoras prishug: "Nu får vi den reelle udvikling at se"