Britiske huspriser falder for første gang i seks år
Huspriserne i Storbritannien falder for første gang i seks år.
Foto: Scanpix/Daniel Sorabji
Økonomi Af
For første gang siden 2012 falder de britiske huspriser, viser tal fra bureauet Acadata. Markedet er presset af usikkerhed i forbindelse med briternes kommende farvel til EU og udsigten til stigende renter.

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

"Januar er den ottende måned i træk, hvor stigningstakten i boligpriserne er faldet. Og nu er vi i rød," siger Peter Williams, formand for Acadata.

Ifølge Acadatas tal faldt priserne i januar med 0,4 pct. i Storbritannien sammenlignet med året før. I London faldt priserne i fjerde kvartal med 4,3 pct. Et fald her er ikke set siden under finanskrisen i 2009.

Det sender den gennemsnitlige huspris i Storbritannien ned til 2,5 mio. kr. mens den gennemsnitlige huspris i London er på små fem mio. kr.

Huspriserne i Storbritannien har længe været stigende og ikke mindst i London. Der bliver ikke bygget særligt mange nye boliger på grund af strikse regler for, hvor man må bygge nyt.

Samtidigt har priserne i London været præget af, at formuende udlændinge har købt boliger op i byen.

Med briternes afstemning i juni 2016 om at forlade EU blev markedet dog sat under pres. En stort fald i pundet kostede dyt for udlændinge, der havde investeret i London og stigende inflation satte forbrugerne under pres.

Usikkerhed om, hvordan fremtiden for Storbritannien ser ud, dæmpede også fremgangen på det britiske boligmarked.

Nu kan briterne ovenikøbet se frem til stigende renter. I november blev renten hævet for første gang siden finanskrisen, da inflationen er steget til tre pct, og der er høj beskæftigelse.

I 2014 var den årlige stigningstakt i boligpriserne i august over 10 pct. og i starten af 2016 på omkring ni pct.

/ritzau/



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kinesiske turister overtager verden – et selfie ad gangen

Yuppie-Porsche med bred bagdel og vind i håret

Analyse: Kvinder skaber højere aktieafkast end mænd

Kinaforsker: Mere magtfuld Xi vil fylde tomrum efter USA

Boligkøbere dømmer bandekrigen for overstået

Stor gruppe ældre har kun en brøkdel af den anbefalede pensionsopsparing

Tag den firbenede ven med på tur og få højgastronomi på tallerkenen

Våbenlobby i USA: Virksomheders boykot af os er fejt

Filmaktuelle Aaron Sorkin: "Jeg holder meget af helte uden kappe eller superkræfter"