Økonomi Af
I december steg industriproduktionen i Danmark med 0,7 pct., oplyser Danmarks Statistik. Det er tredje måned med opsving. I oktober og november steg produktionen med henholdsvis 3,2 pct. og 2,7 pct. Industriproduktionen samlet set steg med cirka 2,2 pct. i 2017.

Industriens produktion ser lovende ud. Der har været en fremgang på 2,8 pct. de seneste tre måneder. Det tyder på, at virksomhederne igen er kommet i omdrejninger, mener Morten Granzau Nielsen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

- Det giver håb om, at virksomhederne vil hente flere ordrer i udlandet og skabe flere arbejdspladser, siger han.

Meldingen om fremgangen bakkes op af Danske Banks cheføkonom, Las Olsen.

- Danske virksomheder skulle gerne have gavn af det globale industriopsving, vi ser for tiden, siger han.

Decembers tal viser, at industriproduktionen er steget til det femtehøjeste niveau nogensinde, oplyser Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit. Han siger også, at den danske industri ligger foran produktionen i både Tyskland, Storbritannien og Sverige.

UDSIGTERNE TIL NÆSTE ÅR

Dansk Industri mener, at vi går en lys fremtid i møde med udsigter til en længerevarende højkonjunktur. Morten Granzau Nielsen mener dog, at der er en trussel.

- Den største trussel er mangel på medarbejdere. Vi har brug for alle på arbejdsmarkedet, så virksomhederne ikke bliver tvunget til at sige nej til flere ordrer, siger cheføkonomen i Dansk Industri.

Tore Stramer deler optimismen for 2018. Han forventer også højkonjunktur næste år.

- Vækstpilen peger klart opad. Det skyldes kort og godt, at danskerne har en bomstærk privatøkonomi, og virksomhedernes konkurrenceevne er høj, siger Tore Stramer.

Positiv er Las Olsen også, han ser dog også udfordringer.

- Udsigterne for 2018 ser ganske gode ud, men der er også nogle skygger for solen. Svækkelsen af dollaren har gjort danske produkter mindre konkurrencedygtige både på det vigtige amerikanske marked og mange andre steder i verden.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Ny datalov koster virksomheder 8,1 milliarder

Investorer flygter fra Italien - euro er ramt

Søren Skous kroniske hovedpine

Stifter varmer op til salg af hurtigtvoksende it-selskab

Hans topsikrede bunkere vogter bitcoin for 10 milliarder dollar

Dette er Nordens pengemaskine - et dansk selskab slår alle

DF takker nej til minister om flere udlændinge i job

Køb en highspeed-tur og støt Børnecancerfonden

Eks-minister kræver fuld åbenhed i Dansk Flygtningehjælp: "Sidste år fyrede vi 12 for seksuelle overgreb. Det ligger på hjemmesiden"