Byggebeskæftigelsen på højeste niveau i otte år
Der bliver fortsat flere, som får arbejde i byggefagene. Næsten 170.000 var ansat i byggebranchen i fjerde kvartal sidste år.
Foto: Scanpix/Søren Bidstrup
Økonomi Af
Et af de steder, hvor man for alvor mærker, at der er et opsving i gang, er byggebranchen.

Håndværkere og entreprenører nyder i den grad godt af, at der er vækst i økonomien, og det kan ses af beskæftigelsestallene.

Danmarks Statistik har opgjort antallet af ansatte i byggebranchen i fjerde kvartal til 169.200, og det er det højeste niveau i otte år.

Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri, noterer sig, at stigende mangel på ledige hænder tilsyneladende endnu ikke har stoppet beskæftigelsesfremgangen.

Og så peger han særligt på ét område, der boomer.

- Det er især nybyggeriet, der er i vækst. Boligbyggeriet er kommet i omdrejninger.

- Den brede fremgang på boligmarkedet i hele landet kaster ligeledes mange renoveringsopgaver af sig. I modsat retning trækker i øjeblikket kun vejanlægsområdet, skriver han i en kommentar.

Både Bo Sandberg og Steen Bocian, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, frygter, at problemer med at finde ledige murere, tømrere og malere kan bremse væksten i byggeriet og dermed også i samfundet.

- Det er i det lys ikke hensigtsmæssigt at træde mere på den finanspolitiske speeder i form af flere offentlige investeringer, som der ellers til tider er nogle, som mener kunne være en god idé, skriver Steen Bocian i en kommentar.

Alt i alt er der siden foråret 2013 kommet 25.700 flere beskæftigede i byggeriet. Det seneste år har stigningen været 6100 personer.

/ritzau/

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Investorer giver presset Pandora-boss ny chance

Danske Bank: Ingen risiko for stor boligboble

Løkkes nye flytteplan: Bliv bioanalytiker i Kalundborg eller serviceøkonom i Svendborg

Eksperter: Trumps første år er båret af held

"Vi har allerede droppet at vende hjem til Danmark"

Helle Ib: Ny udflytningsplan løber op i cirka 4000 job

Blog: Sæt dig et (anderledes) mål for 2018

Vokseværk sender virksomheder på jagt efter større lokaler

Analyse: Lær af Hellerup Finans' deroute