Økonom: Stærk økonomisk vækst i Europa - men svært for DK at følge med
Foto: Scanpix/Jeppe Bjørn Vejlø
Økonomi Af
Europa oplever en stærk og bredt baseret vækst, men det er svært at følge med i Danmark på grund af manglen på arbejdskraft.

Det vurderer cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv.

- Med i underkanten af 300.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked er vi voldsomt afhængige af udenlandsk arbejdskraft, men det kan blive en betydelig udfordring at tiltrække og fastholde arbejdskraft fra udlandet, i takt med at det europæiske opsving styrkes.

- Det sætter krav til reformer af dansk økonomi, så opsvinget ikke kører af sporet, skriver han i en kommentar.

Tirsdag er den endelige opgørelse over PMI-barometeret over indkøbschefernes tillid i euroområdets fremstillingssektor fra Markit blev offentliggjort, og den viser en stærk vækst for hele i Europa.

- Når PMI er over 50, indikerer det økonomisk fremgang. I øjeblikket er PMI'en i Europa over 60 for industrien. Nærmere bestemt 60,6 i december. Det er et endog meget stærkt opsving, vurderer Steen Bocian.

Der er ingen revisioner i forhold til den oprindelige opgørelse.

Cheføkonomen peger på, at store danske eksportlande som Tyskland, Holland og Østrig ligger højest i indekset, men at de danske eksportvirksomheder ikke får fuld gælde af det europæiske opsving.

Den europæiske fremgang er alligevel en god nyhed for dansk økonomi, og cheføkonomen mener, at der er grund til at forvente, at det danske opsving kommer til at fortsætte noget tid endnu.

/ritzau/FINANS

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Investorer giver presset Pandora-boss ny chance

Dow Jones ramte milepæl men tabte pusten bagefter

Danske Bank: Ingen risiko for stor boligboble

Løkkes nye flytteplan: Bliv bioanalytiker i Kalundborg eller serviceøkonom i Svendborg

Eksperter: Trumps første år er båret af held

"Vi har allerede droppet at vende hjem til Danmark"

Helle Ib: Ny udflytningsplan løber op i cirka 4000 job

Blog: Sæt dig et (anderledes) mål for 2018

Vokseværk sender virksomheder på jagt efter større lokaler