Alle advarselslamper blinker: Jesper Rangvid frygter pludselig rentestigning
Økonomi Af
Bankerne tager mere risiko, kreditstandarderne lempes, der er stigende udlån til husholdninger. 

Selvom vi i forhold til finansiel risici endnu ikke er på det niveau, vi var op til finanskrisen ramte i 2008, så er der en række advarselslamper, der blinker, siger CBS-professor Jesper Rangvid, der er en af Danmarks førende finansielle eksperter.

"Bankerne har skruet op for risikoen. Vi ser bl.a. øget udlån til byggebranchen, og det var udlån til byggebranchen, der kostede mange banker livet under den seneste krise. Vi ser også, at kreditstandarderne lempes og der er stigende udlån til husholdninger, der gældsætter sig meget. Alt sammen tegn på mere risikable udlån," siger Jesper Rangvid.

Hans vurdering er, at risikoen en kraftig opbremsning i økonomien er øget, hvor en opbremsning ifølge Rangvid kan medføre fald på aktiemarkedet på op til 50 pct. og store fald i boligpriserne.

"Ting kan gå galt og risikoen for det kan gå galt herhjemme er stigende," siger Rangvid.

Rentechok kan udløse krise

Den faktor, der kan udløse et større tilbageslag i økonomien, er ifølge Jesper Rangvid en pludselig rentestigning.

"Spørgsmålet er så, hvad kan udløse, at det vender, og jeg tror, at en af de helt store ting, der kan vende udviklingen er, hvis centralbankerne i USA eller Europa hæver renterne hurtigere end de bør og hurtigere end forventet," siger Rangvid og uddyber:

"Der er ikke noget der tyder på, at de hæver renten mere end ventet lige nu, men hvad nu, hvis inflationen pludselig begynder at stige? Selvom jeg ikke kan se noget, der tilsiger, at inflationen lige pludselig galoperer derud af, så kan det gå hurtigt, og det kan føre til, at centralbankerne i eurozonen og USA hæver renten hurtigere end forventet, hvis for eksempel arbejdsmarkedet bliver overophedet."

Rangvid var formand for det regeringsnedsatte udvalg, der i 2013 afleverede en rapport om finanskrisens årsager og selvom vi ikke er der, hvor vi var op til finanskrisen ramte, så er det ifølge Rangvid vigtigt at være på vagt.

Er der en risiko for vi er ved at gentage de fejl vi gjorde op til den finansielle krise i 2006/2007?


"Jeg vil sige det på den måde, at risikobilledet er klart stigende. Det betyder, at risikoen for vi får en kraftig opbremsning i økonomien er øget. Det betyder, at boligpriserne og aktiekurserne kan falde, og bankernes tab kan stige. Så ting kan gå galt og den risiko for det kan gå galt herhjemme er stigende." siger Rangvid.

Så hvor står vi i dag i forhold til et tilbageslag i økonomien?


"Det er ekstremt vigtigt at slå fast er, at der også er nogle markante forskelle til finanskrisen i 2008, hvor vi kørte med 130 kilometer ind i muren, uden at man prøvede at bremse farten inden man ramte muren. Det der er forskellen i dag er, at man prøver at bremse farten lidt inden vi rammer muren, og det er en vigtig forskel til sidst vi blev ramt af en finanskrise," siger Rangvis

Så hvad er den store forskel fra 2008 til i dag?

"Det man har gjort i dag er, at man har strammet kravene til, hvor meget kapital bankerne skal have, og de er i dag bedre polstrede ind tidligere og man har strammet op over for boligmarkedet. Så vi kører derudad, men vi kører ikke helt så hurtigt som sidst og vi har i forhold til sidst prøvet at sænke farten lidt."

Så hvor tæt er vi på en ny finanskrise?

"Det tør jeg nærmest ikke spå om. Det er meget farligt at udtale sig skråsikkert omkring, men jeg gentager, at en vigtig forskel er vi har lært noget i forhold til sidst og vi har strammet op, men om de ter nok er det helt store spørgsmål og det er der ingen der ved før det eventuelt går galt."
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Trods fire år med underskud: Holch Povlsen smider 350 mio ekstra i Nemlig.com

Amerikanere køber dansk designsucces i milliardhandel

Alabamas nye senator er overvældet og mundlam efter sejr

Det skriver medierne: Svensk tilsyn forsinker amerikaneres køb af Nets

Carlsberg kan være et skridt nærmere opkøb i Vietnam

Verden rundt: Bitcoins rival Litecoin er steget næsten 6.000 pct. i år.

Mens du sov: USA's udenrigsminister klar til at tale med Nordkorea

Det sker i dag: Sidste rentemøde med Janet Yellen

USA-aktier: Apple sender super-kraftig computer på gaden torsdag