10 år efter krisen er der skabt flest servicejob
Der er skabt særligt mange job i servicesektoren de sidste ti år.
Foto: Scanpix/Søren Bidstrup
Økonomi Af
De seneste ti år er der blevet færre arbejdspladser i den tunge industri og finanssektoren. Men det er ikke alle brancher, der er kommet skidt ud af finanskrisen og dens efterdønninger.

Det viser en opgørelse fra Dansk Erhverv, der har set på, hvor de danske arbejdspladser er flyttet hen de seneste ti år.

Branchen, hvor der er skabt flest job, er servicesektoren med 29.979 nye job siden andet kvartal 2007.

"Antallet af job i servicesektoren har aldrig været højere, end det er i øjeblikket. Det er både, når vi taler vidensservice – job hvor de ansatte har videregående uddannelser – men også når vi taler rengøring og vikarbureauer," siger cheføkonom Steen Bocian, Dansk Erhverv,

Gang i hotelbranchen


Også handels- og transportsektoren, samt kommunikations- og informationssektoren har klaret sig godt.

Et eksempel på en særligt guldrandet branche er hotel- og restaurationsbranchen. Her blev der sidste år skabt over 5000 arbejdspladser.

Sammenligner man med for ti år siden, er der skabt over 30.000 arbejdspladser på hoteller og restauranter.

"Danmark var ikke et turistland for 20-30 år siden, men er det i dag," siger Steen Bocian.

"Det er et spørgsmål om, at det går godt i økonomien, og at man prioriterer nogle bekvemmeligheder. Men så er det også et spørgsmål om, at vi trods alt over de seneste 10, 20, 30 år langsomt er blevet rigere."

Robotter overtager job


Omvendt er der færre arbejdspladser især i industrien og den finansielle sektor. Det skyldes ifølge Bocian globaliseringen, at man flytter arbejdspladser ud af Danmark.

Men også at robotter og maskiner erstatter mange medarbejdere.

Han nævner Nordea. Banken meddelte i oktober, at 6000 ansatte, heraf 2000 konsulenter, skal fyres. Blandt andet fordi der skal indføres såkaldte chatbots og robotrådgivere.

"Der er ikke behov for lige så mange medarbejdere. Men det betyder ikke, at det ikke fortsat er vigtige sektorer for dansk økonomi," siger han.

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo Nordisk vover pelsen: Løfter pris på insulin i USA

Saxo Bank: Krypto-fald er en god nyhed - hør her hvorfor

Mangel på kvindelige partnere rammer advokathuse hårdt

Erik Damgaards børsbaby får kurssmæk på første handelsdag

Mens du sov: Apple vil sende milliarder til USA, betale skat af dem og skabe job

Det skriver medierne: Lego nødt til at tæmme den kinesiske drage

Det sker i dag: Postnord og topmøde

Kristian Jensen efter Schurs afgang: Naturligt med dansk formand i SAS

Det skal du vide om aktiemarkedet torsdag