Økonomi Af
En større end ventet forbedring i forbrugertilliden i eurozonen gav ikke anledning til yderligere forskydninger på det danske obligationsmarked mandag, hvor renterne i forvejen var faldet en smule tilbage.

Herhjemme endte renten på den tiårige danske statsobligation i 0,53 pct., svarende til et fald på 2 basispoint i forhold til niveauet ved lukketid i fredags.

Allerede fra dagens begyndelse pegede rentepilen lidt ned efter weekendens begivenheder i Spanien, hvor regeringen lagde op til at begrænse Cataloniens selvstyre.

Det svarede den catalanske leder, Carles Puigdemont, i en tale lørdag aften kraftigt tilbage på ved at kalde regeringens tiltag de "værste angreb" mod Catalonien siden Francisco Francos diktatur.

Kan presse euroen


Hos Nordea kalder chefstrateg Frederik Engholm udviklingen for en eskalering af den eksisterende konflikt, som hidtil ikke har givet anledning til større markedseffekter.

"Weekendens begivenheder kan dog meget vel medføre en større effekt, der sagtens kan sprede sig til den resterende del af Europa og også lægge pres på euroen," skriver han i en kommentar.

Ud på eftermiddagen kom forbrugertillidstallene fra eurozonen, og med en opgørelse på minus 1,0 for oktober mod minus 1,2 måneden før viste det en bedre udvikling end ventet.

Ifølge Bloomberg News havde økonomerne således estimeret en opgørelse på minus 1,1 pct. Siden februar har stemningen blandt forbrugerne været stigende.

Ugens helt store begivenhed er rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB), der afholdes torsdag. Flere markedsdeltagere vurderer, at ECB vil fastholde renten og samtidig annoncere, at centralbanken forlænger sit opkøbsprogram fra 1. januar næste år, men samtidig begynder at nedtrappe beløbene.

I øjeblikket køber centralbanken obligationer for 60 mia. nye euro om måneden, og et niveau på omkring det halve vurderes som sandsynligt i det nye år.

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Løkke rykker hurtigt: Rasmus Jarlov er ny erhvervsminister

Topchef Casper Henningsen: "Ja, jeg har fejlet ad helvede til"

Dansk svinegigant vil på børsen til oktober

Aktier: Netflix, Facebook og andre tech-aktier sender USA i plus

Jens Klarskov efter fratrædelse: "Der sker mange mærkelige ting"

"Vi har lavet en aftale, der er gensidig med Jens, hvor det er tid til, at han stopper"

Helle Ib: Mikkelsen-exit er dårlig timing for Løkkes regering

Barclays: Oliepris kan kollapse senere i år

MHI Vestas-chef udfordrer ærkerival med kæmpemølle