Økonomi Af
Den danske økonomi har haft fart på i den første halvdel af 2017, og fundamentet for det danske opsving er fortsat solidt. Det kan sikre den højeste økonomiske vækst i mere end ti år, vurderer Sydbank, som opjusterer sin økonomiske prognose for 2017.

"Opsvinget bliver drevet frem af et arbejds- og boligmarked i fremgang, der fortsat vil give medvind til privatforbruget. Samtidig ser det lyst ud for eksporten, der forhåbentlig kan nyde godt af en højere vækst på størstedelen af vores primære eksportmarkeder," skriver banken i den seneste prognose mandag.

Sydbank forventer nu, at det danske bruttonationalprodukt, BNP, vokser med 2,3 pct. i hele 2017. Tidligere lød vækstskønnet på 1,9 pct. Næste år ventes BNP-væksten at lande på 1,8 pct. Det er et lille løft fra 1,7 pct. i prognosen i juni.

Topper i år


"Med andre ord topper opsvinget altså i år. Prognosen illustrerer, at opsvinget, målt på BNP, er noget vattet sammenlignet med tidligere opsving. I de kommende år kan det blandt andet tilskrives stigende kapacitetsbegrænsninger og en sløj udvikling i produktiviteten," skriver Sydbank.

Banken forventer ikke, at væksten vil komme nævneværdigt over 2 pct. i årene efter 2017. Det skyldes, at økonomien snart vil nå det konjunkturneutrale niveau, og at det såkaldte "output gap" - forskellen mellem det faktiske BNP og det strukturelle BNP (hvis ressourcerne blev udnyttet optimalt) - inden længe vil være lukket.

"En af de primære årsager skal findes på arbejdsmarkedet, hvor den lave arbejdsløshed skaber ringe muligheder for, at mange flere danskere kan komme i arbejde. Alligevel kan arbejdsmarkedet faktisk være medvirkende til at give en lidt højere vækst i de kommende år, fordi de tidligere vedtagne reformer løfter den strukturelle vækstrate i økonomien," står der i analysen, som er skrevet af Søren V. Kristensen.

20.000 nye job

I første halvår er der skabt 20.000 nye arbejdspladser i Danmark, og det tal venter Sydbank nu vil vokse til omkring 38.000 for året som helhed og lidt mindre i 2018.

"Samlet set indikerer det et arbejdsmarked i fortsat fremgang, der dog letter foden lidt fra speederen. Det er en naturlig konsekvens af, at arbejdsmarkedet snart kører på fuld kapacitet, samtidig med at flere og flere virksomheder melder om spirende flaskehalsproblemer."

"Problemet med at skaffe de rigtige hænder til de ledige job har potentiale til at vokse i de kommende år, særligt hvis fremgangen på arbejdsmarkedet bliver stærkere end her skitseret. Det kan i værste fald sætte en kæp i hjulet på hele det økonomiske opsving i dansk økonomi," fremgår det af den økonomiske analyse.

2 pct. vækst


For privatforbruget forudser Sydbank en fremgang i 2017 og 2018 på henholdsvis 2,0 og 2,2 pct. Desuden venter banken, at boligpriserne vil fortsætte med at stige omkring 3-4 pct. de kommende år.

"Det går fortsat hurtigt på nogle dele af boligmarkedet, og særligt i København kan man med rette være en anelse bekymret. Vi mener dog ikke, at der er tale om en decideret boble. På det generelle boligmarked er der heldigvis ingen grund til bekymringer af den slags," står der i analysen.

Forventningen til eksporten i år er sænket til et plus på 4,9 pct. fra 5,2 pct., mens importen ventes at stige 2,8 pct. mod den tidligere forventning på 3,0 pct.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nordea i stort datalæk: Risikerer bøde

Luxplus i vild optur: "Hvis man ikke vækster dør man"

USA: Små bevægelser til aktieindeks og store plusser til bankaktier

Republikanere skammer sig over Trumps citater ved Putin-møde

Redaktør: Uhørt at Trump støtter Putins nej til valgindblanding

Simcorp-direktør: "Vi skal sikre, at vi er helt inde i maven på kunden"

Kryptovalutaer tager et solidt synkront spring opad

Putin nægter pure indblanding i valg over for Trump

Aktier: Mærsk igen sendt til bunds på en ellers afdæmpet dag