ECB overvejer at forlænge og halvere obligationsopkøb næste år
Foto: Scanpix/John MacDougall
Økonomi Af
Den Europæiske Centralbank med Mario Draghi i spidsen overvejer at halvere det store opkøb af obligationer, som den foretager hver måned, til næste år.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder.

Det store opkøb af obligationer, der også kendes under den engelske forkortelse QE, er lige nu på 60 mia. euro om måneden. Og officielt er planen lige nu, at det afsluttes ved udgangen af i år. Men beslutningstagere i centralbanken drøfter nu, om de månedlige opkøb skal halveres fra januar 2018 og fortsætte i mindst ni måneder til, forlyder det.

En reduktion til opkøb på 30 mia. euro om måneden vil svare til det, som flere analytikere - blandt andre ABN Amro Bank og Bank of Merill Lynch - tidligere har indikeret, skriver Bloomberg.

Efter mere end to et halvt år med støtteopkøb for at gøre den europæiske økonomi mere robust, mener flere centralbankchefer, at den seneste tid med stabil vækst i euroområdet er grund nok til at slække på programmet. Andre mener derimod, at inflationen stadig ligger for lavt.

- Samlet ser det ud til, at tiden er inde til, at ECB træder et skridt tilbage. Selv nogle af de mere høgeagtige medlemmer af ECB's styrelsesråd forstår, at QE-programmet må skrues tilbage stille og roligt, siger Nick Kounis, økonom hos ABN Amro til Bloomberg.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Anders Holch skyder penge i 29-årig tysk iværksætter

Raketeventyr i Hvidovre rejser kvart mia

Irans præsident truer Trump: Leg ikke med løvens hale

"Så ved man, at man er nødt til at lukke og slukke"

Løkke bakker op om færøsk selvstændighed under OL

Boligejere går glip af gylden mulighed i sommervarmen

Hvorfor er unge milliardærer så kedelige?

Jyske Bank: Regnskaberne vælter ind i næste uge og det er godt nyt for investorerne

USA overvåger yuannen for tegn på manipulation