Norge leverer handelsunderskud for første gang i 20 år
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Økonomi Af
Norge har leveret underskud på handelsbalancen for første gang i 20 år.

Handelsbalancen dykkede fra et overskud i maj på 7,8 mia. norske kr. til et underskud på 0,8 mia. norske kr. i juni.

"Historisk set har Norge nydt godt af at eksportere varer til andre lande. Det er stadig tilfældet, og alene i juni blev der eksporteret varer for over 66 mia. norske kr. Det kan dog mærkes i Norge, at de gode tider for olieindustrien er slut," konstaterer makroanalytiker i Sydbank Kim Blindbæk.

Det er en kæmpeimport i juni, der er skyld i underskuddet.

"En stigende import er normalt ensbetydende med økonomisk fremgang," oplyser Kim Blindbæk, der dog fremhæver, at det ikke er grunden her.

"En nærmere gennemgang viser, at den høje import skyldes en overraskende stor stigning i import af metaller. Det hænger højst sandsynligt sammen med konstruktion/vedligehold af olieplatforme," gætter han.

Makroanalytikeren vurderer, at selv om stigningen i importen højst sandsynligt er midlertidig, kan nordmændene glæde sig over et spirende opsving.

I de seneste år har den økonomiske vækst i Norge været ramt af færre investeringer i oliesektoren og lavere oliepriser. Det har lagt en dæmper på den økonomiske vækst.

Sydbank vurderer, at den norske økonomi vil vokse med omkring 2 pct. i år og dermed levere den højeste økonomiske vækst i flere år.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lagkagehusets stifter før kæmpehandel: "Jeg fik gelé i benene"

Forstå FED's nye strategi - og betydningen for dine aktier

Aktie-tendens: Banker kan få medvind efter rentemøde i USA

Robert Uggla: "A.P. Møller Holding er på mange måder en startup"

Pensionskasse i klemme: Frøer og politik bremser boligplan på Amager

Verden rundt: Google opkøber del af HTC i milliard handel

Analyse: Yellen "forstår ikke markedet" - så hun holder hånden under investorerne

Det skriver medierne: Var prisen på Maersk Tankers korrekt?

Mens du sov: Overraskende aggressiv FED - Apple i største fald i en måned