Brexit-smæk til britisk økonomi: Detailsalget er ved at kollapse
Foto: Scanpix/Daniel Leal Olivas
Økonomi Af
De britiske borgere har smækket pengepungen i og går i en stor bue uden om butikkerne, nu hvor brexit begynder at gnave i købekraften.

Det viser nye statistikker for detailsalget i Storbritannien, som skuffer massivt.

 Detailsalget dykkede med 1,2 pct. i maj sammenlignet med april, og det er klart mere end analytikernes forventning på 0,8 pct.

Hvis man renser for salget af benzin, er detailsalget skrumpet hele 1,6 pct. mod en forventning på 1 pct.

Betaler prisen for brexit


"De britiske forbrugere betaler i bogstaveligste forstand prisen for Brexit. Det var et større fald end ventet," siger Kim Blindbæk, makroanalytiker i Sydbank.

Når briterne holder på pengene, er det en direkte udløber af briternes egen beslutning sidste sommer om at forlade EU. Det har nemlig fået det britiske pund til at styrtdykke, så importerede varer bliver dyrere i de britiske butikker.

 Den høje inflation rammer briternes købekraft, så pengene ikke rækker så langt. Ifølge statistikken er alle butikstyper ramt af faldende salg.

Skidt bagage for May

Ikke ligefrem den bedste bagage for premierminister Theresa May, der allerede i næste uge pakker kufferten og tager til Bruxelles for at starte brexit-forhandlingerne med EU.

Og det gør hun endda oven på en gedigen vælgerlussing i sidste uge, der kostede hende det konservative flertal i Underhuset.

"Det svage detailsalg er skidt nyt for den økonomiske vækst i Storbritannien. Mere end halvdelen af den britiske økonomi udgøres af privatforbruget. Derfor kan det i høj grad mærkes, når briterne holder på pengene," siger Kim Blindbæk.

Han fortsætter:

"Det så vi også i første kvartal, hvor britisk økonomi bremsede op fra 0,7 procent i slutningen af 2016 til blot 0,2 procent i første kvartal 2017. Detailsalget i første kvartal var ikke set svagere siden 2010".

Reallønnen i Storbritannien falder som en sten, fordi inflationen nu er oppe på 2,8 pct.

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Norsk tragedie giver dansk helikopterfirma millionsmæk

Søren Pind forlader sine 42.320 Facebook-følgere

Flere undrer sig over voldsom kursstigning i B&O

Sky brødre ramte muren og gik glip af kæmpejackpot: Nu smutter direktøren

Dansk Industri: Ikke flere lappeløsninger på bilafgifterme, ellers tak

Aktionærforening: Børsnoteringsbølge kan fortsætte hvis politikerne vil

Pas på fælderne ved forældrekøb: Det kan blive dyrt

Fornemme lyserøde bobler og et sort får