Valuta: Styrket pund og stabil svækket dollar mod euro
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Der er relativt ro i de store valutakryds efter at dollar blev svækket markant tirsdag. Derimod styrkes det britiske pund onsdag efter overraskende stærke arbejdsløshedstal.

Onsdag blev det britiske pund styrket mod dollar primært blandt andet efter overraskende gode arbejdsløshedstal for den britiske økonomi. Arbejdsløshedsprocenten faldt overraskende, mens beskæftigelsen viste en markant større stigning end ventet i marts.

Der skal onsdag eftermiddag omkring 1,2971 dollar til at købe et pund, mens der tirsdag aften skulle lige under 1,2920 dollar til. Tirsdag blev pundet i dagens løb svækket ned til lige under 1,29 dollar.

Pundet blev svækket tirsdag formiddag over for både euro og dollar på trods af inflationstal, der viste en større stigning end ventet.

- Pundsvækkelsen tirsdag skyldtes måske, at inflationsstigningen ikke vil tvinge Bank of England (centralbanken, red.) til at hæve renten snart, konstaterer Handelsbanken i en kommentar.

Bank of England pegede i sin seneste inflationsrapport på, at den højere inflation især skyldes importeret inflation, og at den indenlandsk skabte inflation fortsat ikke er i overensstemmelse med inflationsmålsætningen.

Tirsdagens svækkelse af dollar mod euro har bidt sig fast onsdag.

En euro koster onsdag eftermiddag 1,1105 dollar mod 1,1080 dollar tirsdag ved 17-tiden. Tirsdag blev euro styrket fra omkring 1,0975 dollar sent mandag.

Dollarsvækkelsen skyldes øgede bekymringer om Donald Trumps troværdighed generelt og dermed også, om han kan få gennemført sin bebudede politik.

- Bekymringerne skyldtes først, at Trump angiveligt skulle have afsløret klassificerede oplysninger til Rusland, og dernæst, at han (igen angiveligt) skulle have opfordret den nu fyrede FBI-chef Comey til at droppe efterforskningen af sikkerhedsrådgiver Flynn, skriver Handelsbanken.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Martin Thorborg følte sig ydmyget i skolen: "Det var helt ad helvede til"

G7-møde: Trump bøjer af på protektionisme

To personer sigtet for groft bedrageri med udbytteskat

Ny rejsetrend giver et utal af fordele for stressede typer

Dansk film er usynlig i Cannes og det kan koste branchen dyrt

G7-lande er uenige om opbakning til klimaaftale fra Paris

Elbæk: Utroligt at Mette F. ikke er mere irriteret på os

Røde lastbiler sikrer ukendt rigmandsfamilie overskud på 109 mio

Muskelbil med 852 hk på vej til Danmark