Forbrugertillid i eurozonen er næsten historisk høj
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix
Økonomi Af
Forbrugerne i eurozonen er næsten historisk optimistiske, og det hænger sammen med en lavere arbejdsløshed, og at europæerne har fået flere penge mellem hænderne på grund af højere lønninger.

Det skriver Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, i en kommentar.

"Stemningen blandt de europæiske forbrugere følger tendensen i USA, hvor optimismen også er steget i de seneste par måneder. I Europa er optimismen dog en del mere behersket end den jubeloptimisme, der har spredt sig hos amerikanerne," skriver Jacob Graven.

"Forskellen afspejler, at europæisk økonomi trods fremgangen i de seneste år halter langt efter den amerikanske," skriver han og påpeger, at eurozonens arbejdsløshed med 9,5 pct. er næsten dobbelt så høj som den amerikanske.

Forbrugertilliden i eurozonen landede på minus 3,6 i april, hvilket var et godt stykke over økonomernes forventning, der var på minus 4,8.

Ud over marts 2015, hvor tallet var det samme, har europæerne ikke været i bedre humør i de sidste ti år.

"Holder europæisk økonomi kursen, er der udsigt til, at stemningen blandt forbrugerne senere på året kan nå det højeste niveau siden 2001," skriver Jacob Graven.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Pensionskasser blæser krisesnak omkuld

Trump om færdig chefstrateg: Han vil gøre det godt på Breitbart

Realkreditrival når afgørende mål: "Det er pragtfuldt og fantastisk"

Så godt at man ønsker sig et ekstranummer

"Karakterer er en adgangsbillet - derefter betyder de ingenting"

Det holder seniorstrategen øje med mandag

Regeringen vil afskaffe skat på fri telefon

Kviklånere oplever massiv vækst i Danmark

Kronik: Hvad Luther lærte os om disruption og arbejdsglæde