Thomas Bernt Henriksen, cand.polit., debatredaktør

Økonomi Af
Den amerikanske dollar stiger onsdag for fjerde dag i træk mod den fælleseuropæiske valuta, euro. Udtalelser fra den normalt dueagtige chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Chicago, Charles Evans, er baggrunden.

Han ser nu flere renteforhøjelser fra centralbanken, end markedet har priset ind, og dermed ligger han på linje med flere andre fed-medlemmer.

Evans udtalte tirsdag aften, at to renteforhøjelser i år virker fornuftigt for ham.

Dermed ligger han på linje med to andre Fed-chefer.

Mandag pointerede chefen for centralbankens afdeling i San Francisco, John Williams, og hans kollega fra Federal Reserve of Atlanta, Dennis Lockhart, at Federal Reserve kan hæve renten på det pengepolitiske møde allerede i næste måned.

Charles Evans vurderer også, at de amerikanske økonomiske nøgletal "faktisk er ganske gode".

- Evans bemærkninger bliver opfattet høgeagtige af valutamarkedet, vurderer markedsstrateg Imre Speizer fra Westpac Banking Corp i New Zealand over for Bloomberg News.

Han mener videre, at hvis markedet fortsætter med at få kommentarer som disse, så vil det se det som en god grund til at justere indprisningen af en renteforhøjelse i slutningen af i år til et rentehop noget tidligere.

Onsdag middag koster euro 1,1193 dollar mod 1,1225 dollar tirsdag eftermiddag. For fire dage siden skulle der over 1,13 dollar til at købe en euro.

Dollar koster 112,71 yen mod omkring 111,80 yen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

Statsobligation

Aktie % +/- Kurs
4,5 % Danske Stat - St. lån 39 5,15 +9,15 186,90
7 % Danske stat - St. lån 24 1,04 +1,66 160,36
4 % Danske stat - St. lån 17 -0,05 -0,05 106,28
Kurserne er forsinkede 15 min.
π