Japan: Foreløbigt PMI-indeks viser støre tilbageslag i marts
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Det foreløbige PMI-indeks for fremstillingssektoren i Japan for marts indikerer igen et markant tilbageslag i det spirende opsving, som ellers var i gang inden - og lige efter - årsskiftet.

Indekset, der udarbejdes af Markit Economics og Nikkei, viser 49,1 i marts mod februars 50,1.

Analytikerne havde ventet en stigende aktivitet til 50,5 ifølge en undersøgelse foretaget af Bloomberg.

Økonom Amy Brownbill fra Markit pointerer i en kommentar til dataene, at driftsbetingelserne for de japanske producenter er forværret i marts. Såvel produktion som nye ordrer bremsede op med faldende aktivitet til følge for første gang i næsten et år.

- Dette tyder på, at industriproduktionen fortsat vil falde, skriver økonomen og peger på, at en af de vigtigste årsager til tilbagegangen var et fald i den internationale efterspørgsel, da nye eksportordrer faldt med den højeste hastighed i over tre år.

- Som resultat af det har producenterne skåret ned på råvarekøb, og de har været mindre tilbøjelige til at ansætte flere medarbejdere, noterer Amy Brownbill.

Også i februar var det den primære årsag til det faldende indeks en reduceret international efterspørgsel.

En aflæsning over 50 i PMI-indekset betyder stigende aktivitet, mens data under 50 betyder aftagende aktivitet.

/ritzau/FINANS



Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


De har fået for meget: Sophie Løhde vil stoppe offentligt ansattes lønhop

Afløseren for topchefen var ikke parat: Formand måtte vente ti måneder på gearskift

USA: Apple køber app til sang-identifikation

"Tesla er en af de mest overdådigt overvurderede teknologivirksomheder"

Med i 19 selskaber på 16 måneder: Finansmand på powershopping

Dansk legetøjsfirma vokser til 40 lande: "Det stopper ikke her"

Macron driller Trump: Trækker klimaforskere fra USA til Frankrig med millioner til forskning

Indisk it-gigant køber sig ind i dansk fusion

TK Development i gigantisk nedskrivning - direktør stopper