Søg
Bliv kunde

Økonomi Af
Prisen på olie er steget, siden den ramte bunden i februar. Det er blandt andet det forhold, at en række olieproducerende lande er blevet enige om at mødes for at genoptage forhandlinger om at fastfryse produktionen, der har skabt spirende optimisme i markedet.

Mødet vil dog ikke ændre meget ved, at der er et overudbud af olie på markedet. Men signalværdien kan sende olieprisen op.

Sådan lyder vurderingen fra Thina Margrethe Saltvedt, der er olieekspert for Nordea.

Mødet, der er sat til at blive afholdt i Doha 17. april, er kommet i stand, fordi verdens største olieproducent, Saudi-Arabien, ikke vil sænke sin produktion, hvis ikke andre af de store olieproducerende lande går med.

- Jeg tror, at der er et ønske om at komme frem til en aftale mellem flere af de lande, som deltager. Men jeg tror ikke, at Iran kommer til at være med. Så effekten af aftalen bliver begrænset, siger Thina Margrethe Saltvedt til Ritzau Finans.

- Men alene det at de samarbejder, vil give markedet optimisme, og det igen vil få olieprisen til at stige, uddyber hun.

Begynder at presse Saudi-Arabien

Det er især Saudi-Arabien - men også Rusland - der i længere tid har presset på for, at de store olielande til at fastfryse deres produktion på det niveau, som den var på i januar.

- Olieprisen er faldet for meget og har ligget så lavt over en så lang periode, at alle landene kan mærke det. Det gælder også Saudi-Arabien, som var dem, der ændrede strategi, og som dermed udløste olieprisfaldet. Men priserne er nok faldet mere og har ligget lavere, end de havde troet, forklarer Thina Margrethe Saltvedt.

Prisen på en tønde af den amerikanske WTI-olie var i februar ned at vende ved 28,83 dollar. Mandag formiddag koster den 38,75 dollar tønden.

Det er ellers Saudi-Arabien selv, der har sat gang i prisfaldet. Det mellemøstlige kongedømme har oversvømmet markedet med billig olie. Årsagen er primært, at de vestlige lande har ophævet deres sanktioner mod Iran, efter at iranerne har lovet at ophæve deres atomprogram. Dermed kan Iran, der sammen med Saudi-Arabien anses for at være det stærkeste land i regionen, igen begynde at sælge større mængder olie. Saudi-Arabien har med det høje produktionsniveau forsøgt at holde Iran ude af markedet.

Verdens største olieproducent har ifølge flere analyser råd til at holde presset på olieprisen i omkring to år, fortæller Thina Margrethe Saltvedt.

Prisdumpingen er dog ikke uden omkostninger for kongedømmets statsbudget. Saudierne har selv et ekstremt højt forbrug af olie – især om sommeren for at generere elektricitet. Alt det er subsidieret. Derfor har kongedømmet meldt ud, at man blandt andet vil reducere nogle af tilskuddene til brændstof for landets indbyggere. Benzin skal eksempelvis blive dyrere.

- Men Saudi-Arabien har fortsat store muskler at spille med, slår Thina Margrethe Saltvedt fast.

Imidlertid ser kongedømmet med fastfrysningen af produktionen ud til at ville bløde op i priskrigen.

- Så nu Saudi-Arabien har fået Rusland med, tror jeg, at de har opnået meget af det, de i denne omgang har ønsket – nemlig et bredere samarbejde, lyder det fra den norske Nordea-analytiker.

Aftale uden praktisk betydning

En fastfrysningen vil reelt betyde et fald i olieproduktionen.

- Hvis man fastfryser olieproduktionen på januar-niveauet, vil der være et naturligt fald i produktionen i verden. Noget må erstattes hvert år, og det vil ikke ske, hvis ikke produktionen bliver øget. Dertil kommer, at der for tiden er et fald i olieproduktionen i USA. Den vil heller ikke blive erstattet. Samlet vil en fastfrysning dermed sænke udbuddet en anelse, forklarer Thina Margrethe Saltvedt.

Der er dog ikke nogen af de lande, der deltager på Doha-mødet, som i praksis kan øge produktionen særligt meget. Eneste undtagelse er Rusland. Men heller ikke her, kan der skrues nævneværdigt op for udbuddet.

- Derfor betyder en aftale om fastfrysning egentlig ikke så meget. Og derfor er det også let for landene at sige, at de vil indgå en aftale, mener Thina Margrethe Saltvedt.

- Skal det en aftale have en stor effekt, skal der skæres i produktionen. Men den psykologiske effekt af, at man lykkedes med at samarbejde, kan af markedet blive tolket således, at det i fremover kan komme et samarbejde om at skære produktionen, understreger hun.

De lande som ifølge Nordea-analytikeren er aller mest interesserede i en aftale er først og fremmest Venezuela, som er på randen af konkurs, og Nigeria.

Iran bliver ikke en del af aftale

Iran har meddelt, at landet ikke kan give sin støtte til aftalen. Iran er da også hårdt presset af store økonomiske problemer som følge af den embargo, som landet har været under fra vestlige lande, men som fornyeligt er blevet ophævet.

- Det har nogle af de andre lande udvist forståelse for. Nigeria har for eksempel sagt, at man har fuld forståelse for, at Iran ikke skal skære i produktionen, fortæller Thina Margrethe Saltvedt.

Fredag meddelte Ecuador ligefrem, at landet vil foreslå en reduktion af produktionen uden om Iran.

Thina Margrethe Saltvedt vurderer, at der kommer en aftale – men udenom Iran. Hun mener også, at det allerede er indpriset i olieprisen, at Iran har en øget produktion.

Omkring 15 olieproducerende lande ventes at deltage i mødet i Doha.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste

Statsobligation

Aktie % +/- Kurs
4,5 % Danske Stat - St. lån 39 0,74 +1,39 188,89
7 % Danske stat - St. lån 24 0,47 +0,75 160,13
4 % Danske stat - St. lån 17 -0,17 -0,18 105,08
Kurserne er forsinkede 15 min.