Olieprisen steg efter at olielande er blevet enige om at mødes
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Prisen på olie er steget i løbet af onsdagen, efter at et en række olieproducerende lande tilsyneladende er blevet enige om at mødes i Doha i april for at genoptage forhandlinger om at fastfryse produktionen.

Ved dansk børsåbning kostede en tønde Nordsøolie 38,94 dollar. En times tid før børslukning var prisen blevet løftet til op imod 40,27 dollar tønden.

Omkring 15 olieproducerende lande ventes at deltage i mødet, der er lagt den 17. april, har olieministeren i Qatar, Mohammed Bin Saleh Al-Sada, der ligeledes er præsident for Opec, meldt ud. Også Ruslands energiminister har i løbet af dagen bekræftet mødet. De 15 lande står for omkring 73 pct. af verdens olieproduktion.

"Mødet kommer som en opfølgning på det møde, der blev holdt i forrige måned i Doha mellem Qatar, Saudi-Arabien, Rusland og Venezuela, hvor det blev foreslået at fastfryse olieproduktionen på januar 2016-niveauet," siger Mohammed Bin Saleh Al-Sada i en udtalelse.

Iran står udenfor

Det er dog ikke alle, der er lige fortrøstningsfulde omkring, hvilke resultater mødet kan bringe.

"Der er en følelse af, at der på mødet i april vil komme tiltag for at bremse overfloden. Jeg er dog meget skeptisk over for, om indsatsen bliver en succes, fordi det vil kræve et stort samarbejde," siger Gene McGillian, der er senioranalytiker for Tradition Energy, til Bloomberg News.

Tilbage i februar aftalte Saudi-Arabien, Rusland, Qatar og Venezuela at fastfryse produktionen af olie efter et lignende møde i Doha. Fastfrysningen afhang dog af, om andre producenter fulgte deres eksempel for at håndtere overproduktionen, der har presset priserne på olie ned.

Iran sendte imidlertid mandag oliepriserne ned ved at melde ud, at landet vil løfte sin daglige produktion til 4 mio. tønder, før landet vil deltage i forhandlinger om at fastfryse produktionen.

Der spekuleres nu i, om de øvrige lande kan indgå en aftale, som ikke omfatter Iran, der i en årrække har ligget under det normale produktionsniveau på grund af en omfattende embargo mod landet, der delvist blev ophævet i januar i år.

Upåvirket af tal fra USA

Stigningen i olieprisen er blevet fastholdt, efter at der klokken 15.30 dansk tid kom statistik over de amerikanske råolielagre, som viste, at de steg med 1,3 mio. tønder til 523,2 mio. tønder i den uge, der gik frem mod 11. marts.

Det var mindre end ventet, idet analytikere havde spået, at lagrene ville stige med 3,2 mio. tønder ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg.

"Det var en venlig rapport, fordi lagerbeholdningen steg mindre end ventet," slår Bill O'Grady, der er chefstrateg for Confluence Investment Management, fast over for Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste

Statsobligation

Aktie % +/- Kurs
4 % Danske stat - St. lån 17 -0,01 -0,01 104,35
4,5 % Danske Stat - St. lån 39 -0,20 -0,33 168,19
7 % Danske stat - St. lån 24 -0,42 -0,65 153,05
Kurserne er forsinkede 15 min.