Økonomi Af
Forud for torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB) er status på valutamarkedet, at euro over den seneste måned står som den mest svækkede af alle større sammenlignelige valutaer. Og torsdag kan der være flere euroklø på vej, skriver Bloomberg News.

Siden 10. februar er euro svækket omkring 3 pct. over for dollar, og valutakrydset kan meget vel rykke på sig, når centralbankchef Mario Draghi torsdag eftermiddag indtager talerstolen. Meget tyder på, at centralbanken vil levere endnu en rentesænkning og muligvis yderligere væksttiltag for at støtte eurozonens økonomi.

Ifølge Bloomberg er der forud for rentemødet relativt store shortpositioner (spekulation i kursfald, red.) på euro, om end short-niveauet er lavere end i begyndelsen af året.

"Der er begrænsede forventninger til nye eventuelle tiltag fra ECB. Centralbanken vil formentlig give sig selv råderum til at kunne foretage yderligere obligationskøb og rentesænkninger for at undgå at give det indtryk, at lempelserne har nået sin ende. Markedet vil sandsynligvis reagere ved at sælge euro," siger Yuji Saito, der er valutachef hos Crédit Agricole, til Bloomberg News.

Euro koster torsdag morgen 1,0976 dollar og 124,85 yen, mens en dollar står i 113,74 yen. Onsdag ved 17-tiden kostede en euro 1,1020 dollar og 124,41 yen, mens en dollar kostede 112,95 yen.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Thorborgs milliardsalg af livsværket L'easy vakler

Bestseller-ejer Anders Holch udvider sin milliardforretning med opkøb og nyudviklet brand

Verner Panton løfter Frandsens lampevirksomhed til rekordresultat

Europæisk økonomi viser tegn på svaghed: "Sandsynligt at væksten vil gå et gear ned"

Uhyggelig ballet af høj klasse

OK18 i billeder: Højt humør foran forligsen

Superiværksættere: Her er 15 metoder til at lave exit på sin startup-virksomhed

EU og Mexico sender stikpille til USA og lander handelsaftale

Test: Olm Maserati er bedst i høj fart