Danskerne er vilde med shopping på nettet
Foto: Scanpix
Privatøkonomi Af
Når danskerne skal handle, gør mange det hjemme foran computeren, viser nye tal fra EU-Kommissionen.

Således har fem ud af ti danskere handlet på nettet i 2015. Det får Danmark til at lande på en andenplads over de mest internet-shoppende befolkninger i EU, mens Storbritannien tager førstepladsen.

Placeringen i toppen skyldes blandt andet, at e-handel også er udbredt blandt de danske virksomheder, forklarer chefkonsulent hos Dansk Erhverv Marie Louise Thorstensen.

"Jeg synes, det er interessant at se, at danskerne bliver ved med at ligge i top. Det viser noget om, at vi er blevet rigtigt glade for at e-handle, og at vi har nogle dygtige netbutikker herhjemme, som har givet danskerne mod på at e-handle," siger hun.

Antallet af danskere, der handler på nettet, er steget støt de seneste ti år. For ti år siden var det således kun lidt under halvdelen af danskerne, der havde handlet på nettet.

Sidste år handlede danskerne for 90 mia. kr., og det er Dansk Erhvervs vurdering, at handlen vil sige til 100 mia. kr. i år.

De fleste af købene på nettet foregår inden for landets grænser, mens omkring en fjerdedel af handlen går til hjemmesider i udlandet, fortæller Marie Louise Thorstensen.

"Vi har et højt dansk omkostningsniveau, hvilket gør det attraktivt at se ud over landets grænser. Og det er også klart, at der er nogle varer, som vi ikke kan købe i Danmark, hvilket også er en af grundene til, at vi handler i udlandet," siger hun.

Selv om Danmark kun bliver nummer to for den generelle internethandel, er danskerne i top, når det kommer til at købe rejser, oplevelser og billetter på nettet. Det gjorde 70 pct. af danskerne i 2015, mens 67 pct. købte varer på nettet, og 23 pct. downloadede, streamede eller lignende på nettet.

Ifølge Dansk Erhvervs beregninger udgør internethandlen cirka en tiendedel af privatforbruget, når man ser bort fra boligudgifter.

/ritzau/

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste

Statsobligation

Aktie % +/- Kurs
4 % Danske stat - St. lån 17 -0,02 -0,03 104,41
4,5 % Danske Stat - St. lån 39 -0,39 -0,66 171,21
7 % Danske stat - St. lån 24 -0,58 -0,89 153,70
Kurserne er forsinkede 15 min.