Søg
Bliv kunde

Japans befolkning er skrumpet med en million
Japanske College-studerende får travlt, for ifølge regeringens fremskrivninger vil 40 pct. af Japans befolkning i 2060 være 65 år eller ældre, og befolkningen vil som helhed være reduceret med en tredjedel af dens nuværende størrelse.
Foto: Scanpix
Økonomi Af
En ny folkeoptælling i Japan viser, at befolkningen er mindsket med næsten en million i de seneste fem år. Det er første gang i næsten 100 år, at der er registreret et fald i landets befolkning, skriver BBC.

I oktober sidste år havde Japan 127,1 million indbyggere. Det er 0,7 pct. færre end ved den foregående folketælling.

Befolkningseksperter har længe forudsagt, at befolkningen i Japan vil blive mindre på grund af faldende fødselstal og mangel på indvandring.

Den stadigt større aldersbyrde er en vigtig medvirkende årsag til landets stagnerende økonomi og mange diskussioner om udgifter til sundhedssektoren.

Japan har nu 947.000 færre mennesker end ved folketællingen i 2010.

Kun i otte områder - blandt andet i hovedstaden Tokyo - er antallet af indbyggere stigende. Fukushima har haft det største fald i indbyggertal med 115.000.

I henhold til regeringens fremskrivninger vil 40 pct. af Japans befolkning i 2060 være 65 år eller ældre, og befolkningen vil som helhed være reduceret med en tredjedel af dens nuværende størrelse.

Premierminister Shinzo Abe har gjort det til en målsætning for regeringen at få hævet fødselstallet fra 1,4 til 1,8 børn per kvinde ved at gøre det lettere og billigere at have børn.

I førende økonomier skal fødselsraten normalt være på mindst 2,1 for at bevare et stabilt befolkningstal.

Abes økonomiske politik - den såkaldte "Abenomics" - presser på for at få den japanske centralbank til at tage aggressive skridt for at hjælpe med at trække landet ud af mange års deflation og svag vækst.

Den japanske regering er også ved at slå ind på en kurs, hvor den gør op med billedet af landet som "en økonomisk stormagt - men en politisk dværg," hvilken kan ændre magtbalancen i Asien.

/ritzau/



Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste

Statsobligation

Aktie % +/- Kurs
7 % Danske stat - St. lån 24 0,18 +0,28 154,59
4 % Danske stat - St. lån 17 -0,01 -0,01 104,47
4,5 % Danske Stat - St. lån 39 -0,03 -0,05 171,94
Kurserne er forsinkede 15 min.