2016 starter godt for detailsalget - økonomer maner til besindighed
Foto: Scanpix
Detailsalget i Danmark steg i januar med 0,5 pct. fra december.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der på månedsbasis er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving.

Udviklingen var dermed bedre end ventet ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News. Økonomer ventede en stigning på 0,3 pct.

"Detailsalget var i perioden november 2015 til januar 2016 på niveau med salget i august-oktober 2015, og salget i januar 2016 var 1,0 pct. højere end i januar 2015," skriver Danmarks Statistik.

Salget af beklædning steg med 2,6 pct. i januar efter et fald på 5,1 pct. i december og hjalp godt til fremgangen i det overordnede detailsalg.

Neutrale tal

Hos Jyske Bank mener man ikke, at de nye tal bør udløse uhæmmet begejstring. 

"Vi tolker dagens tal som nogenlunde neutrale. Der er ingen tegn på, at forbrugerne er ved at trække stikket på opsvinget, men omvendt sprudler forbrugslysten heller ikke," skriver seniorøkonom Niels Rønholt i et analysenotat og fortsætter:

"Som sædvanligt bølger detailsalgstallene noget op og ned fra måned til måned. I de seneste tal kan den meget varme december nemt have flyttet noget salg af vintertøj til januar. Det er sikkert en del af forklaringen på nedturen i december og så den efterfølgende stigning. Netop på beklædning mv. var der en stigning i januar på 2,6 pct."

Ingen reel fremgang 

Den udlægning er Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, enig i. 

"Hvis man i stedet for at fokusere på udviklingen i blot en måned, som kan været præget af sådanne tilfældigheder, kigger på detailsalget over en tre måneders periode, så forsvinder fremgangen desværre," skriver han i et notat og uddyber:

"Målt over tre måneder har detailsalget været uændret. Der er altså med andre ord trods den pæne fremgang i januar ikke noget, som indikerer stærk forbrugsvækst i 2016. Når man kombinerer det med, at forbrugertilliden har været vigende, så tegner der sig et billede af en forbrugsudvikling, som nok vil være positiv i 2016, men som næppe vil være stærk nok til at sikre solid fremgang i dansk økonomi." 

Opdateres
________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Hvorfor tager Peter Sand en Mini MBA?

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Mød Nasa-topchefen der styrer robotterne på Mars

Før aftenens brag: Sådan fordeles milliarderne i Champions League

Genmab stopper forsøg: Analytiker spår aktiefald mandag

Vil du lease en dyr bil? Så se dig godt for

Nord- og Sydkoreas ledere mødes for at drøfte Trump-topmøde

Helle Ib: Nu opgiver de igen - endnu en reform

Skal du leje sommerhuset ud selv eller gennem et bureau?

Moody's overvejer at sænke Italiens kreditvurdering

S frygter it-koks med ny erhvervsplatform: "Vi er meget bekymrede"