Økonomi Af
Selv om der 11 kvartaler i træk har været vækst i eurozonens økonomi, så er tempoet ikke så højt som tidligere, og der er store forskelle på væksten i de enkelte lande.

Man må nok vænne sig til en periode med lavere vækst end tidligere, vurderer Mikael Olai Milhøj, analytiker i Danske Bank.

Vurderingen kommer oven på fredagens tal fra Eurostat, som viste en vækst på 0,3 pct. i eurozonens bruttonationalprodukt, BNP, i fjerde kvartal sidste år.

- Selv om væksten ikke har været høj i Europa, så har der faktisk været positiv vækst i euroområdet i 11 kvartaler i træk. Det er da også den primære årsag til, at vi har set, at beskæftigelsen i euroområdet er stigende og ledigheden faldende.

- At væksten ikke er højere, end den er, skyldes blandt andet, at den strukturelle vækst i Europa er lavere nu end tidligere. Det er nok noget, vi skal vænne os til, skriver Mikael Olai Milhøj i en kommentar.

Han peger blandt andet på, at der er meget store regionale forskelle i eurozonen. Således var der for eksempel negativ vækst i Grækenland i kvartalet samt afdæmpet vækst i Italien og Frankrig.

For hele 2015 lød væksten på 1,5 pct. i eurozonen, hvilket Jyske Bank kalder robust. Banken peger dog på, at der er flere mørke skyer i horisonten, som kan presse eurozonens økonomi i den kommende tid.

- Vækstpotentialet er under pres, og det politiske billede er mudret. Efter god fremdrift i reformarbejdet er der nu udsigt til stilstand i Spanien og Portugal, mens Frankrig og Italien ikke for alvor er kommet i gang.

- Samtidig ligger flygtningekrisen som en tung dyne over EU-samarbejdet, da den puster yderligere til den herskende EU-skepsis og politikerlede, skriver seniorøkonom Tina Winther Frandsen i en kommentar.

2016 har frem til nu været præget af stor usikkerhed på de finansielle markeder, hvor frygt for en vækstopbremsning i Kina - og de afledte effekter for verdensøkonomien - har fået investorerne til at sælge aktier i stor stil.

Fredagens BNP-tal får dog næppe disse bekymringer til at forsvinde, vurderer Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank.

- Dagens tal ændrer ikke ved den bekymring, da tallet er bagudskuende og fortæller noget om, hvad der er sket. Det er et velkendt problem, at vi først får data med en vis forsinkelse, og derfor kan det være svært at få et aktuelt indblik i den øjeblikkelige økonomiske situation, skriver han.

/ritzau/FINANS

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Pandora-formand efter rygter: Fuld opbakning til Colding Friis

Her er de 13 danske aktier, som udbyttesvindlere brugte til at lænse Skat

Aktiestatus: Mærsk indtager C25-top og Bavarian ligger i bund

Jysk milliardkoncern med overraskende minus på 76 mio. kr.

Har du mistet overblikket? Det betyder GDPR for dig

Minister tavs om nyt milliardomfang af hvidvasksager

Skat har amerikansk trio i sigtekornet i jagten på udbyttemilliarder

Analyse: Pandora er totalt smadret uden belæg - aktien vil stige til 600 kr

Jytte Hilden: "Vi skal respektere hinandens skikke"