Svensk rentenedsættelse kan starte valutakrig
Økonomi Af
Investorer er bekymrede for, at beslutningen fra den svenske centralbank om at sænke renten til -0,5 pct. vil forværre verdensøkonomien gennem begyndende valutakrige.

Det skriver New York Times.

Siden finanskrisen har mange investorer været enige om, at centralbanker via en kombination af obligationsopkøb og flirten med negative renter vil kunne holde den globale økonomi ude af en recession.

At den svenske centralbank, Riksbanken, for at bekæmpe en valutakursstigning og deflation nu sænker sin rente yderligere fra de i forvejen rekordlave -0,35 pct. til -0,50 pct. begynder dog at give investorer panderynker. Investorerne frygter, at centralbankerne er ved at være desperate og derfor starter valutakrige for at stimulere de enkelte økonomier.

- Det, som centralbankerne har gang i, føles som et jedi-trick. Alle er i valutakrig, og inflationsforventningerne begynder at kollapse, siger Albert Edwards, der er global strateg for Société Générale i London, til New York Times.

Negative renter er ikke kun dårlige for bankernes indtjening og lånemulighederne, men kan også gøre småsparere mere utrygge, hvilket skader det oprindelige mål om at få folk til at øge forbruget.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Har rejst 300 mio. kr. til ejendomskøb: Vi er kun lige begyndt

Flyproducent advarer: Uden EU-aftale forlader vi Storbritannien med 14.000 medarbejdere

Amerikansk professor: Her er den svære fremtid for bitcoin og andre kryptovalutaer

Jan Kjærstad skriver flot om terrorens dilemmaer

Kina-investor har det hårdt - sådan beskytter jeg mit afkast mod handelskrigen

"Chokerende tal" om dybe fald i bankaktier

Drop til salget af lejligheder - huse slår rekord

Ole Troelsø: Gro Spiseri - på toppen, og så alligevel ikke

Modeforsker: "Modefotografiet kan inspirere os til at skrue tempoet ned"