Danske Bank sænker renteskøn: Yellen tager kun ét hug i år
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Den massive uro på finansmarkederne får nu landets største bank, Danske Bank, til at skære i prognosen:

Janet Yellen, der sidder for bordenden i den amerikanske centralbank, vil kun hæve renten én gang i år, sandsynligvis i september. Danske Bank har tidligere troet på tre rentestød fra Federal Reserve i år.

"Faktisk var det sådan i nogle timer i går, at markedet mente, at det var mere sandsynligt, at den amerikanske centralbank ville sætte renten ned, end at den ville hæve renten på den korte bane"  Mikael Olai Milhøj, økonom i Danske Bank

Selv har Fed stadig en officiel melding om, at man hæver renten 3-4 gange i år, mens markederne derimod har indpriset nul rentestigninger i futuremarkedet.

 "Årsagen er, at usikkerhederne på de finansielle markeder og den øgede risiko for en større finansiel krise betyder, at den amerikanske centralbank næppe vil sætte renten op, før den har set tegn på, at uroen har lagt sig. Frygten er, at uroen vil trække væksten i amerikansk økonomi ned," siger Mikael Olai Milhøj, økonom i Danske Bank.

Han understreger, at det amerikanske arbejdsmarked er strammet kraftigt til - også selv om den seneste jobrapport skuffede. Arbejdsmarkedet har været den primære årsag til, at Yellen begyndte at hæve renten i december.

Men Mikael Olai Milhøj vurderer, at Federal Reserve historisk set har reageret på udviklingen på de finansielle markeder - og det vil også ske denne gang.

Renten op i september

"Vi tror, at det kan tage et par måneder, før vi for alvor ser uroen dæmpe sig, og da den amerikanske centralbank helst vil undgå at stramme pengepolitikken for meget og for kraftigt, så vil den amerikanske centralbank altså holde renten uændret indtil september," siger Danske Bank-analytikeren.

 Han tilføjer, at det er hårdt for Fed at skulle hæve renten, når alle andre centralbanker gør det modsatte. Og at kerneinflationen stadig er lav og under målet på de 2 pct.

Lønvæksten er også lav, selv om den seneste jobrapport sendte den et pænt stykke opad, og de økonomiske nøgletal i USA har skuffet på det seneste på en bred front.

"Markedet tror lige nu, at sandsynligheden for, at den næste rentestigning kommer i år, kun er 20 pct., mens det kun er 60 pct. sandsynligt, at den kommer inden udgangen af 2017. Faktisk var det sådan i nogle timer i går, at markedet mente, at det var mere sandsynligt, at den amerikanske centralbank ville sætte renten ned, end at den ville hæve renten på den korte bane," siger Mikael Olai Milhøj.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Helle Ib: Fradrag på vej for pensionsindbetalinger

Johan Uggla bliver direktør for Maersk Training

Nordjysk tøjdronning efter historisk underskud: Pinligt

Investorer skal spejde efter afkast-lommer i energisektoren

Aktier: Pandora tog revanche og stor stigning i C20 Cap

Sydbank: Jackson Hole-møde bliver nok en fuser

Vestager vil granske Bayers megakøb af Monsanto

"Jeg skal bare ud af det her og så holde mig til aktier"

Nordsørabat banede vejen for milliardsalg af Maersk Oil