Økonomi Af
Den lave oliepris har ramt pengestrømmene hos giganter som Exxon Mobil, BP, Shell og Chevron og skabt et stort dilemma med valget mellem udbyttebetaling og beskyttelse af kreditvurderinger. Det skriver Wall Street Journal.

Olieprisens niveau har ramt pengestrømmene hårdt, og selvom alle olieselskaberne har skåret i deres anlægsinvesteringer er så godt som hver eneste tønde tabsgivende. Derfor kan selskaberne blive tvunget til at låne penge for at fortsætte deres oldgamle tradition for udbyttebetaling, og det har fået kreditvurderingsbureauerne op af stolen.

Shell, Exxon, Chevron og BP ventes tilsammen at udbetale 35 mia. dollar, mere end 230 mia. kr., i udbytte. Ifølge avisen svarer beløbet til 40 pct. af deres samlede pengestrømme.

- Spørgsmålet er, hvor slemme tingene bliver i 2016. For det er ikke positivt for kreditvurderingen, at selskaberne fokuserer på fortsat udbetaling, siger Simond Redmond, der står for kreditvurderinger af olie- og gasselskaber hos Standard & Poor's, til Wall Street Journal.

Både Standard & Poor's, Moody's og Fitch har advaret om, at selskabernes eftertragtede kreditvurderinger er i fare. Shell og Chevron har fået skåret i deres kreditvurderinger, mens Exxon Mobils AAA-kreditvurdering også er i fare.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bagmandspolitiet om Monjasa: En besynderlig sag

Erik Damgaard går på børsen: Vi troede det ikke ville lykkedes

Goldman Sachs: Så vild er truslen fra Tesla-lastbilerne

Landsretten frifinder Monjasa og Jan Jacobsen

Teknisk analyse: Store kursmæk venter Mærsk og Vestas

Nye lave rekorder på flekslån kan være i vente i løbet af ugen

Wall Streets godfather sætter Vestas under pres

Tysk præsident: Tiden er ikke moden til nyvalg

Analyse: Politiske studehandler kan koste København lægemiddelagentur