Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Storbank: Brexit vil koste briterne 6 pct af bnp
David Cameron, Storbritanniens konservative premierminister, er tæt på at indgå den aftale, som skal danne basis for en britisk afstemning om ja eller nej til EU.
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Der står meget på spil i den kommende britiske folkeafstemning om fortsat medlemskab af EU.

Den konservative premierminister David Cameron er tæt på få den aftale på plads, som briterne i givet fald skal stemme om, og selve afstemningen kan komme så snart som i juni.

Et nej kan koste briterne dyrt, vurderer den italienske storbank Unicredit. I en frisk rapport anslår banken, at hvis Storbritannien forlader EU for i stedet at blive et EFTA-land på linje med Norge og Schweiz, så vil det koste den britiske økonomi 6 pct. af bruttonationalproduktet.

”Det er en illusion at tro, at Storbritannien kan fastholde fuld adgang til det indre marked og samtidig få mere fleksibilitet og indflydelse,” konkluderer rapporten.

Enorm satsning

Den kalder det for en enorm satsning af David Cameron, da han for tre år siden afgav løftet om afstemningen i et forsøg på at holde den EU-kritiske fløj i britisk politik stangen.

Nej-fløjen, anført af United Kingdom Independence Party (UKIP) er overbevist om at den vil vinde afstemningen, men meningsmålingerne tyder i øjeblikket på død løb.

En nej vil udløse en såkaldte brexit – britisk exit fra EU – og det vil sønderrive de økonomiske og politiske bånd med den langt største og vigtigste nabo, EU, men også med resten af verden, mener Unicredit.

”Leave”-kampagnen, der kæmper for et nej til fortsat EU-medlemskab, mener at man kan fastholde adgangen til det indre marked, men samtidig få både større manøvremulighed og mere indflydelse.

Ingen beviser

Det er et argument, som især bliver brugt i forhold til immigration, men også omkring de britiske bidrag til EU-budgettet.

”Dette støttes imidlertid ikke af beviser. De to store ikke-EU-lande med adgang til det indre marked, Norge og Schweiz, accepterer begge fri bevægelse for EU-borgere, og begge bidrager til EU’s budget,” lyder det i rapporten.

Unicredit forestiller sig heller ikke, at det bliver nemt for Storbritannien at indgå bilaterale aftaler om frihandel.

For EU er allerede frustreret over at skulle forhandle med Schweiz, og den amerikanske handelsrepræsentant afslørede for nylig, at USA heller ikke er i humør til at forhandle en separat ”Transatlantic Trade and Investment Partnership”-aftale, hvis briterne forlader EU.

”Uden tvivl har Storbritannien større forhandlingskraft som en del af den Europæiske Union,” mener Unicredit. 

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

Statsobligation

Aktie % +/- Kurs
7 % Danske stat - St. lån 24 0,20 +0,32 159,69
4 % Danske stat - St. lån 17 -0,15 -0,16 105,54
4,5 % Danske Stat - St. lån 39 -0,46 -0,87 187,38
Kurserne er forsinkede 15 min.
π