Økonomi Af
Onsdagens positive kinesiske nøgletal er et lyspunkt i et ellers mistroisk marked, lyder det fra Danske Invest.

Mens investorernes tiltro til den kinesiske vækst har været vigende, ramte det kombinerede PMI-indeks - service- og fremstillingsindustrien samlet - 50,1 i januar i forhold til december måneds 49,4.

- Dagens data fra Kina er derfor meget opmuntrende. De viser, at man ikke behøver at være så bekymret for kinesisk vækst - og det burde også være noget, der kan ændre stemningen i aktiemarkederne, da det i høj grad er netop frygten for Kina, der har skubbet den stærkt negative stemning, siger investeringsstrateg hos Danske Invest Lars Skovgaard Andersen.

Nøgletallene indikerer, at faldet i den kinesiske vækst er ved at bunde ud, tilføjer han.

Markederne frygter også, om Kina kan lykkes med en omstilling fra industriøkonomi til en serviceøkonomi. PMI-data inden for servicesektoren viser dog fremgang. Tallet landede på 52,4 for januar mod 50,2 for december.

Et tal over 50 betyder fremgang, og det nye tal er derfor stærkt, lyder det fra Lars Skovgaard Andersen.

- De mange år med høj vækst og Kinas efterfølgende forsøg på at omstille deres økonomi fra "made in China" til service og forbrug har ikke været uden bekymringer, men dagens data er et tegn på, at Kina er på rette vej, vurderer Lars Skovgaard Andersen.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Gastronomisk stjerneskud får Lars Seier ind som ny hovedaktionær

Maersk Oil vil bruge Nordsø-penge til at blive en international gigant

Analyse: Av, for en fødselsdag, Shobr

Opkøb af schweizisk kabelfirma redder NKT's vækst

Nykredit-boss når 2019-mål: Holder fast i børsentré

Aktier: Vestas-aktionærer tabte 10,7 mia kr - GN trak stikket hjem

Britisk sparefinte kan koste Toblerone dyrt

Byggekoncern buldrer frem: Bundlinjen vokser 50 pct

GN-boss: "Jeg sender tak til vores konkurrent"