Økonomi Af
Mere end 14 år efter Argentinas statsbankerot ser det ud til, at en lang fejde med en række stædige hedgefonde er ved at nå til vejs ende. Det skriver Wall Street Journal.

Konflikten stammer fra 2001, hvor Argentinas statsbankerot resulterede i misligholdelse af obligationer for flere milliarder dollar. Landet tilbød efterfølgende nye obligationer, der var markant mindre værd, i bytte for de oprindelige obligationer, et tilbud som en række såkaldte holdout-investorer afviste.

Nu ser det dog ud til, at Argentina endelig kan nå til enighed med den sidste gruppe af stædige investorer og få has på et problem, der stort set har udelukket landet fra de internationale finansmarkeder.

Landet er nemlig nået til enighed med en gruppe italienske investorer om et forlig på 1,35 mia. dollar, omtrent 9,3 mia. kr., og har sat sig til forhandlingsbordet med de sidste hedgefonde, der er under ledelse af milliardæren Paul E. Singers Elliot Management.

Investorerne har krav for samlet 9 mia. dollar, godt 61,5 mia. kr., og det største problem er nu, hvorvidt Argentina skal betale renter på den udestående gæld.

- Vi har sagt, at vi vil respektere obligationernes hovedstol, og at vi vil stå fast i forhandlinger om renter, og i denne aftale har vi opnået præcis det, sagde Argentinas økonomiminister, Alfonso Prat-Gay, ifølge Wall Street Journal om aftalen med de italienske investorer.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nå, nå... Du har nok lige været en tur ved pølsevognen og betalt med Mobilepay

Det holder investeringsøkonomen øje med mandag

Catalansk leder til regering: Værste angreb siden Franco

Postkort fra Wall Street: Bare fordi man er paranoid...

Boligrådgiver: Drop styresignal, men indfør forbrugerbeskyttelse

Færre huskøbere forhandler prisen ned - andelen af nedslag rammer bunden

Succes til Trump: Aktierne har haft 11 stærke måneder

Ingen skånekost på sydsvensk spahotel

Kvinden der lever livet gennem en linse