Økonomi Af
Den japanske møntfod bekræftes tirsdag som investorernes foretrukne sikre havn i tilfælde af uro på de finansielle markeder, og yen styrkes en smule, mens både europæiske aktier og olieprisen rasler ned.

- Folk har lænet sig tilbage og fordøjet Bank of Japans handlinger fredag og er nået til den konklusion, at policy-ændringer er mere gradvise og ikke bør føre til en længere svækkelse af yen på grund af volatiliteten på de finansielle markeder, siger Peter Dragicevich, valutastrateg hos Commonwealth Bank of Australia, til Bloomberg News.

Fredag valgte den japanske centralbank, Bank of Japan, at indføre negative renter i Japan, hvilket udløste en kraftig svækkelse af yen. Yen genvandt dog en smule territorium mandag, og styrkes også tirsdag, hvor de europæiske aktier og olieprisen falder. De asiatiske aktier - med undtagelse af Kina - så også rødt i tirsdagens handel. Aktiernes nedtur og olieprisens deroute har fået investorerne til at se sig om efter en sikker havn.

Investorerne i Europa fik tirsdag en smule godt nyt i form af arbejdsløshedstal for december, der viste et uventet fald i ledigheden til 10,4 pct. fra 10,5 pct. i november. Til gengæld faldt producentpriserne med 0,8 pct., hvilket var et overraskende kraftigt dyk. Analytikerne havde ventet et fald på 0,6 pct. i december.

Den Europæiske Centralbank, ECB, vil i marts gennemgå bankens pengepolitiske lempelser, og flere økonomer peger på, at banken muligvis vil skrue op for lempelserne for at øge inflationen, som er under pres på grund af den faldende oliepris.

Euro koster tirsdag formiddag 131,87 yen mod 131,83 yen ved dansk børslukketid mandag.

Dollar svækkes en smule over for yen til et niveau på 120,8 yen per dollar mod 121,00 yen per dollar mandag eftermiddag dansk tid.

Den amerikanske møntfod svækkes til et niveau på 1,0915 dollar per euro mod 1,0895 dollar per euro ved dansk børslukketid mandag.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Kapitalfonds retræte trak Pandora til tops

Overblik over kommunernes nye borgmestre: 92 af 98 på plads - 25 er nye

Borgerlige stemmer sikrer S borgmesterposten i Hillerød

Boligejernes drømmelån rammer bedste kurs i tre år

20 kommuner med absolut flertal: Sætter lokaldemokratiet ud af kraft

Auktionen er slut: Her er renterne på Totalkredits flekslån næste år

Børsen mener: Trist valg - København lever i sin egen virkelighed

Jyske Bank tilfreds med Pandora-hop: Aktien skal op og funkle ved kurs 1050

Vestas: Ny tysk vindauktion understreger stort prispres