Ole P. Kristensen

Kina træder på boligspeederen
Kina lemper kravene til førstegangsboligkøbere for at undgå en meget hård landing for byggebranchen.
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Kina forsøger at modgå en farlig hård landing i byggeindustrien ved at lempe kravene til boligkøbere, skriver Danske Bank.

Kravet til udbetaling for førstegangskøbere i boligmarkedet bliver sænket fra 25 pct. til 20 pct. i byer uden købsrestriktioner. Det gælder f.eks. byer som Beijing og Shanghai, skriver Danske Bank,  

"Kina kæmper med en meget hård landing i byggeindustrien, som følge af et stor overudbud af huse på markedet. Med tiltaget i dag forsøger Kina at sætte yderligere skub i salget af huse, der allerede kørte op sidste år og voksede med knap 15 pct. Det har medvirket til at reducere overudbuddet men ikke desto mindre er der stadig for mange huse på markedet," skriver Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank.

Ifølge banken kan en væsentlig del af svagheden i Kinas økonomi spores direkte tilbage til byggesektoren. Samtidig er der meget stor overskudskapacitet i de dele af industrien, der producerer stål, cement og aluminium, og det skyldes blandt andet et stort fald i efterspørgslen.

Ekstremt vigtig byggesektor

"Kinas byggesektor er ekstrem vigtig for efterspørgslen efter netop disse varer. Denne sektor har i de foregående år stået for omkring 50 pct. af den globale efterspørgsel efter stål, aluminium og kobber. Betydningen af kinesisk byggeaktivitet er således helt central for verdens råvaremarkeder for metaller. Metalpriserne har da også reageret positivt på nyheden," lyder det fra Allan von Mehren. 

Han regner med en gradvis vending i den kinesiske byggeindustri, og det er en central årsag til vi DAnske Bank forventer en moderat bedring af kinesisk økonomi i 2016.

"I takt med at overudbuddet af huse normaliseres vil der igen blive brug for at skrue lidt op for byggeaktiviteten med positive følgevirkninger ud i de dele af industrien, der er underleverandører til byggeriet. Det er også disse industrier, hvor vi finder den største del af dårlige lån. Så en bedring her vil også reducere presset på banksektoren i Kina," mener han. 

Bedring i kinesisk byggeindustri vil også være positivt for de danske virksomheder, der har eksponering mod det kinesiske byggeri og som har oplevet store udfordringer med omsætningen på det kinesiske marked de seneste år, skriver Danske Bank.  

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

Statsobligation

Aktie % +/- Kurs
4 % Danske stat - St. lån 17 0,12 +0,13 105,67
7 % Danske stat - St. lån 24 -0,16 -0,25 159,44
4,5 % Danske Stat - St. lån 39 -0,46 -0,87 187,38
Kurserne er forsinkede 15 min.
π