Økonomi Af
Mandagens olieprisfald giver genlyd på valutamarkedet, hvor den japanske Yen får et løft, mens en række råvarevalutaer svækkes.

Det gælder blandt andet den australske dollar, den russiske rubel samt den norske krone. Den norske krone koster således 0,7887 danske kr. mandag først på eftermiddagen. Fredag aften kostede den 0,7910 danske kr.

Mandag var der på højeste sted indkaldt til møde om landets økonomisk usikre situation i Norge. Her mødtes statsminister Erna Solberg og finansminister Siv Jensen med centralbankdirektør Øystein Olsen samt flere centrale norske økonomer.

Finansministeren konstaterer, at den olierelaterede industri halter efter i Norge. Hun er rede til og indstillet på at iværksætte nye tiltag for økonomien, hvis der er behov for det. Først skal pengepolitiske virkemidler fra finansloven for 2016 dog have lov til at virke, siger hun ifølge TDN Finans.

Prisen på den europæiske referenceolie, Brent, steg fredag 10,0 pct. til 32,18 dollar per tønde, men mandag dropper prisen 2,7 pct. til 31,32 dollar.

En australsk dollar koster mandag eftermiddag 0,6981 amerikanske dollar mod 0,7002 amerikanske dollar fredag. Rublen er svækket mod euro, som koster 86,1819 rubler mandag. Fredag kostede en euro 84,2911 rubler.

Yen nyder fremgang, efter at chefen for den japanske centralbank, Haruhiko Kuroda, i weekenden udviste meget lidt appetit for at komme med yderligere stimuli.

Den japanske valuta er styrket til 118,45 yen per dollar mandag fra 118,78 yen fredag aften.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Banken på hovedgaden? De billige lån findes på nettet

Sponsoreret af
Santander Consumer Bank

Forsiden lige nu


Parken taber 314 mio på slap fitnesskæde

LA vil gøre det attraktivt for alle danskere at investere i aktiefonde

Ny 2025-plan i morgen: Regeringen vil spænde livremmen ind

Lunde: Du gør dit nederlag større, Rask

Københavnernes IKEA må give plads til kultur og idræt

Investordysten: Rasmussen tager gevinsten på Lundbeck, men Bækgaard fører

Det holder investeringsøkonomen øje med tirsdag

Aktier: Pandora faldt til laveste kurs i 27 måneder

Dansk burgerkæde åbner ny front i burgerkrig