Økonomi Af
Der er flere tegn på, at finanskrisen er et overstået kapitel i Danmark, og vikarbeskæftigelsen er et af dem.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og HK/Privat har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik opgjort det sæsonkorrigerede antal af vikarer siden 2008.

Og undersøgelsen viser, at mens tallet steg og steg fra 2009 og frem, så har det ligget fladt fra juni 2014 og frem.

Det tyder ifølge HK/Privats formand Simon Tøgern på, at virksomhederne igen har mod på at fastansætte folk frem for at bruge vikarer.

"Det er et sundhedstegn for arbejdsmarkedet, for det er i forvejen nemt at hyre og fyre i Danmark, så der er ingen grund til et overforbrug af vikarer," siger han.

Og udviklingen bekræftes af Nima Astanehdost, der er direktør for rekrutteringsfirmaet Randstads danske afdeling.

"Der er kommet ro og stabilitet, og derfor bruger virksomhederne os ikke længere kun som buffer, men også som en mulighed for at prøve folk af."

"Og det viser sig, at 25-30 pct. af vores vikarer ender med at blive fastansat," siger direktøren.

Han oplever også, at det i visse brancher - og særligt på it- og ingeniørområdet er meget svært overhovedet at skaffe vikarer.

"I nogle segmenter kan vi ikke tiltrække dem længere i modsætning til for to-tre år siden, fordi de har mulighed for at få en base og stabilitet i form af en fastansættelse," siger direktøren.

Den udlægning ligger i tråd med opfattelsen hos HK/Privats formand.

"Langt de fleste lønmodtagere vil hellere have et fast job med ordnede forhold end flakke rundt som vikar på skiftende arbejdsgiveres nåde," siger Simon Tøgern.

Den sæsonkorrigerede vikarbeskæftigelse igennem vikarbureauer udgjorde i 2009 og 2010 omkring 20.000 personer, men er siden steget til 28.800, som altså har været niveauet siden sommeren 2014.

Der er dog stadig et stykke vej til niveauet før finanskrisen, hvor tallet lå omkring 34.000.

/ritzau/

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste

Statsobligation

Aktie % +/- Kurs
4 % Danske stat - St. lån 17 -0,01 -0,01 104,35
4,5 % Danske Stat - St. lån 39 -0,20 -0,33 168,19
7 % Danske stat - St. lån 24 -0,42 -0,65 153,05
Kurserne er forsinkede 15 min.