Økonomi Af
Østeuropæere fra Polen, Litauen, Rumænien og syv andre EU-lande bidrog fra 2009 til 2011 med mere til den danske statskasse, end de fik udbetalt i velfærdsydelser.

Det viser nye tal fra Finansministeriet, skriver Information.

"Samlet set er der en gevinst for den danske stat ved at østeuropæere arbejder i Danmark," siger Bo Sandemann Rasmussen, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet, efter at have set tallene.

Jon Kvist, der er professor og forsker i velfærdspolitik og EU på Syddansk Universitet, er enig.

"Vi har tidligere vist, at det er en god forretning for Danmark, når der kommer borgere fra andre EU-lande til landet og arbejder. Tallene viser, at det også gælder for østeuropæere," siger han til Information.

De nye tal kaster et klarere lys på den politiske debat om den såkaldte velfærdsturisme, mener Dorte Sindbjerg Martinsen, professor på Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

"Vi har hidtil debatteret, om fænomenet velfærdsturisme eksisterede. Det ser vi ikke noget belæg for, når det gælder EU-borgere fra Østeuropa, som jo ellers har været i særligt spotlys i den diskussion," siger hun.

Finansministeriets tal dækker indkomstskatter og indkomstoverførsler fra 2009 til 2011. I sidstnævnte år var der indkomster for 2,2 milliarder kroner, mens der var udgifter for 0,9 milliard kroner til statsborgerne fra de 10 lande med permanent bopæl i Danmark.

Og det er særligt interessant, at tallene dækker år, hvor dansk økonomi har været i krise, mener professor Dorte Sindbjerg Martinsen.

"I de år kunne man antage, at østeuropæere i højere grad ville gøre brug af velfærdsydelser og ikke bidrage via indkomstskatter. Men det viser sig så, at man i kriseramte år bidrager til velfærdsbudgettet."

Tallene dækker dog ikke udgifter til serviceydelser som eksempelvis uddannelse eller lægebehandling.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Superkok på stjernedagen: "Det er selvfølgelig en vildt vigtig dag"

Trump raser over FBI-anklager: "De griner deres røv i laser i Moskva"

Før kapitalmarkedsdag: Nu bestiller Mærsk og rivaler dusinvis af nye skibe

Deutsche Bank fyrer i investeringsarm

Michelin-mand: "Det er liv og død, det handler om i dag"

Krypto-overblik: Stifter advarer - "kryptovalutaer kan falde til nær nul"

Valuta: Millionhandel bidrager til at sende bitcoin op efter nedtur

DFDS: Finansdirektør sælger aktier for 17,8 mio

Jeep Wrangler er pludselig blevet det hotteste i USA - det kan give bil-aktie solid gevinst