Økonomi

10.000 snedkere har fået ny overenskomst

23-02-2012 15:54 3F og DI har indgået forlig om en ny to-årig overenskomst for godt 10.000 snedkere, maskinsnedkere og træindustriarbejdere på omkring 400 virksomheder.

Det skriver Fagbladet 3F. Den nye aftale lægger sig tæt op af industriforliget, der blev indgået i forrige uge. Mindstelønnen, der i dag er på 106 kroner, forhøjes med 1,35 kroner i år og næste år.

Næstformand i 3F's industrigruppe, Flemming Andersen glæder sig over, at parterne er nået til enighed om en aftale, der både styrker konkurrenceevnen og sikrer tryghed for 3F's medlemmer.

"Vi er godt tilfredse. Ikke mindst med den høje grad af tryghed, som vi har opnået for vores medlemmer igennem bedre uddannelse og pension, mulighed for seniorordninger og mere fleksible barselsordninger," siger Flemming Andersen, 3F.

Han fremhæver også de bedre muligheder for fratrædelsesgodtgørelser.

Også arbejdsgiverne i DI har ros til aftalen:

"Overenskomsten skaber et godt grundlag for forbedring af konkurrenceevnen. Den giver et godt bidrag til at fastholde træ- og møbelproduktionen i Danmark med bestemmelser, siger Flemming Larsen. Han er branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien i DI.

Kilde: Fagbladet 3F
borsen statistik bnt
*****||*****10.000 snedkere har fået ny overenskomst*****||*****3F og DI har indgået forlig om en ny to-årig overenskomst for godt 10.000 snedkere, maskinsnedkere og træindustriarbejdere på omkring 400 virksomheder.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs