23-02-2012 15:11 Det stikker i hver sin retning: På den ene side har Danmark fået status af sikker havn under krisen, og på den anden side ser investorer øget risiko for en dansk statsbankerot.

På obligationsmarkederne er efterspørgslen på de danske statspapirer vokset i takt med, at investorerne er flygtet fra gældskrise og uro på finansmarkederne.

Den danske rente er endda sænket over flere omgange af Nationalbanken til nu rekordlave 0,7 pct., i et forsøg på at modstå det udenlandske pres efter danske kroner.

Se grafik: Dansk rente i bund

CDS-priser stiger

Paradoksalt er prisen på at forsikre sig mod en dansk misligholdelse af statsgælden samtidig steget markant.

Den stigende pris på de såkaldte forsikringskontrakter på konkurs (CDS'er) skyldes ifølge Nordeas økonomer, at der på de internationale kreditmarkeder er flere udenlandske aktører, der siden midten af 2011 har sat spørgsmålstegn ved, om dansk økonomi er berettiget til sin status som sikker havn.

"De har sat spørgsmålstegn ved, om kreditkvaliteten hos den danske stat reelt er så god, som den kraftigt stigende efterspørgsel efter danske statsobligationer umiddelbart tilsiger," forklarer cheføkonom Helge J. Pedersen og senioranalytiker Jan Størup Nielsen i en ny analyse.

Se grafik: CDS-prisen stiger

Fortjener sin status

Nordea-kollegerne mener, at dansk økonomi er berettiget til sin status som sikker havn.

Det bygger de på en stor nettoformue i de danske husholdninger, en lav offentlig bruttogæld og et betydeligt nettotilgodehavende over for udlandet.

"På den baggrund venter vi også, at dansk økonomi vil bibeholde sin status som sikker havn på obligationsmarkederne. Og derfor venter vi også, at Nationalbanken bliver tvunget til at gennemføre yderligere danske rentenedsættelser," skriver de.

Kræver vækst

Nordeas økonomer sætter deres lid til, at en accelererende økonomisk vækst vil styrke dansk økonomi over de kommende år – drevet primært af en forbedret konkurrenceevne og et større indenlandsk forbrug.

De mener, at der ligger et stort potentiale for et stigende privatforbrug gemt i husholdningerne, som ikke mindst udbetalingen af efterlønspengene i de kommende måneder vil udløse.

Samtidig påpeger storbanken, at trods udsigt til flere år med store underskud på de offentlige budgetter tilhører Danmark fortsat "den absolutte elite i styringen af de offentlige finanser".

"Som et af de få europæiske lande opfylder Danmark Maastricht-kriteriernes krav om en offentlig bruttogæld under 60 pct. Og hvis vores forventninger om, at underskuddet på den offentlige saldo i 2011 lander på 2,4 pct. vil det samtidig være 17. år i træk, at den offentlige saldo ikke overstiger grænsen på 3 pct.," skriver Nordeas økonomer.

Boligmarkedet skranter

Modsat ligger den største risiko for dansk økonomi på boligmarkedet. Yderligere prisfald her kan starte en negativ dominoeffekt, mener Nordeas økonomer.

"Danmark har siden den finansielle krise i 2008 været inde i en periode med en svag økonomisk vækst. Forklaringen skal primært findes på boligmarkedet, hvor faldende priser har ramt privatforbruget gennem indskrænkede formuer og større usikkerhed," skriver de.

Investorernes strøm mod Danmark har udløst et historisk negativt rentespænd til Den Europæiske Centralbank (ECB) på 0,30 procentpoint (ECB's styrende rente er 1 pct.) og en voldsomt bugnende dansk valutareserve.

Læs: Økonom: Rekordhøj valutareserve vidner om tillid